Nyhedsbrev - kommende arrangementer 2020
GENERALFORSAMLING
AFLYSES i 2020.



Årskort for medlemmer, der har betalt kontingent er udsendt ultimo maj 20.

Bliv medlem af SKM, og få adgang til alle Museum Sallings museer.
Sammus er danske museumsforeninger, på nuværende tidspunkt 61 tilsluttede foreninger, som har et samlet medlemstal på ca. 52.000. Skive Kulturhistoriske Museumsforening (SKM) er medlem og modtager herfra nyhedsbreve, som vi hermed gør tilgængelige for vore medlemmer og gæster på foreningens hjemmeside. Ind imellem kommer nyhedsbrevene lidt forsinket på hjemmesiden, så lægger vi dem her.


 

  
Indenrigsministeriet udvalgsbetænkning
 
   

Søg  

   

Foreningen  

   

6. juli 1867  L. om Landcommunernes Styrelse m. v.(Indenrigsministeriet).

Vi Christian den Niende osv., G. v.: Rigsdagen har vedtaget og Vi  ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:  

I. Sognecommunerne. Sogneraadene, deres Sammensætning og Valg.  

§ 1.  Paa Landet bestyrers de communale Anliggender af et  Sogneraad  for  hver  Sognecommune.  -  Hvor  flere  Landsbysogne  ere  forenede  under eet Præstekald,  bestaaer Sognecommunen  af  disse  saaledes  forenede Sogne, forsaavidt de have fælles Fattigvæsen, men hvor de  have  særskilt  Fattigvæsen,  have  de  ogsaa  særskilte  Sogneraad.  Har  noget under en Kjøbstadkirke henlagt Landdistrikt sit særskilte  Fattigvæsen, har  det  ogsaa sit  eget  Sogneraad. Naar  et  Landdistrikt,  der har Fattigvæsen fælles med en Kjøbstad, maatte ønske at have sit  særskilte  Fattigvæsen  og  som  Følge  deraf  sit eget  Sogneraad,  kan  Saadant bevilges af  Indenrigsministeren,  efterat  Amtsraadet  og  Kjøbstadens Kommunalbestyrelse  derom ere  hørte, naar  det  paa  Grund af  Districtets  Omfang, Folkemængde  eller andre Forhold  maatte ansees hensigtsmæssigt. Skulde i enkelte Tilfælde Fleertallet  af Vælgerne i et  af de under  et  fælles Sogneraad henhørende Sogne  ønske at adskille disse  Sognes Communalvæsen,  kan  Amtsraadet  med  Indenrigsmisterens  Samtykke  tilstaae  saadan  Adskillelse,  naar  særegne Omstændigheder tale derfor.  

§ 2. Sogneraadenes Medlemstal forbliver det samme  som  det  hidtilværende Antal af Sogneforstanderskabernes valgte Medlemmer.  Viser  et  Sogneraads Medlemstal  sig  ikke  længer  at  være passende,  kunne  Forandringer  deri tilstedes  af  Amtsraadet  efter  Sogneraadets  Indstilling, dog at Tallet altid bliver ulige.  

§ 3.  Med Hensyn til Valget deles Antallet af Sogneraadets Medlemmer  i to  Dele. af hvilke den  ene Deel er 1 større  end  den  anden. - Den  mindre Deel af  Sogneraadets Medlemmer vælges af samtlige de  Beboere i Sognecommunen, som ere i Besiddelse af Betingelserne for  Valgbarhed  til Folkethinget, naar  de derhos i  det  foregaaende  Calenderaar, under  hvilkensomhelst  Benævnelse have udredet  deres  Bidrag, det være sig i Penge, Naturalier elle Arbeide, til Communen.  - Den større Deel vælges af den Femtedel af Communens fornævnte  valgberettigede  Beboere,  som i  det foregaaende Calenderaar have udredet  de  høieste  Bidrag  til  de  paa  Hartkorn  og  efter  Formue  og  Leilighed paalignede Communeafgifter. - Valgbar er Enhver, der kan  vælges til Folkethinget, naar han tillige  paa den Tid,  Valget  foregaaer, har havt Bopæl i Communen i eet Aar. Beslægtede i op- og  nedstigende  Linie maae ikke paa samme  Tid have Sæde i  Sogneraadet.  - Hvor et  Landdistrict med Hensyn til Fattig-  eller  Skolevæsen  hører  ind  under  en  Kjøbstad,  tiltræder  et  Medlem  for  Districtet  Kjøbstadens  Repræsentation  i  alle  de  Sager,  som  angaae  Fattig- eller Skolevæsenet. Det nævnte Medlem vælges af Districtets,  til Folkethinget valgbare, til Communen bidragydende Beboere, hver  Gang for et Tidsrum af 3 Aar. Valgbar er Enhver, der kan vælges til  Folkethinget, naar han tillige paa den Tid, Valget foregaaer, har havt  Bopæl i  Districtet i  eet  Aar. De fornødne Bestemmelser om  Valglisters  Affattelse,  Valgbestyrelse  m.  m.  i  Anledning  af  Valget  fastsattes  af  Amtsraadet  eller,  hvor  Districtet  falder  ind under  flere  Amter,  af  Amtsraadet  for  den  Amtsraadskreds,  under  hvilken  den  større  Deel af  Districtets  Hartkorn henhører. -  Ligeledes ordner  fornævnte Amtsraad Bestyrelsen af de communale Anliggender, som  Districtet  ikke har  fælles med Kjøbstaden, derunder indbefattet  Paaligningen af det Bidrag, som Districtet har at yde til Kjøbstadens  Fattig- eller Skolevæsen.  

§ 4. Sogneraadets  Medlemmer  vælges  paa 6  Aar.  Hvert tredie  Aar  afgaaer afvexlende  enten den Deel, der er valgt af alle  valgberettigede  Beboere,  eller  den,  som  er valgt  ved  indskrænket  Valg. Dersom Nogen af en særlig Aarsag udtræder inden Udløbet af  de 6 Aar, skal den, der vælges i hans Sted, kun vedblive for den Deel  af de 6 Aar, der endnu staaer tilbage.  

§ 5. De hvert  tredie Aar forekommende  Valg af  Medlemmer  af  Sogneraadet  foretages i Aarets sidste Qvartal. Valgbestyrelsen,  som  bestaaer,  af  Sogneraadets  Formand  og  to  af dets  andre,  af  det  selv  udnævnte Medlemmer,  forbereder  Valget  ved Affattelse  af  særegne  Lister  for  hver  Klasse  af  Vælgere.  Dersom  der i  det foregaaende  Calenderaar er udredet et  lige Bidrag til Communeafgifterne af flere  af Communens Beboere, og det bliver nødvendigt  at medtage nogen  af disse, for  at naae den i § 3 omtalte Femtedeel, medtages de Alle.  Listerne udlægges  14 Dage før Valget til almindeligt Eftersyn paa et  for  Communens Beboere  beqvemt  Sted,  eller  efter  Omstændighederne paa flere Steder. Forsaavidt Nogen maatte finde,  at enten en Uberettiget er optagen, eller en Berettiget  er udeladt, har  han senest  paa  selve  Valgdagen  at  fremføre sin Indsigelse eller  Paastand,  som  Valgbestyrelsen  derefter  afgjør  ved  sin  Beslutning,  forinden Stemmegivningen begynder.  

§ 6. Stedet  hvor,  samt  Dagen  og  Klokkeslettet,  naar  Valgene  skulle  foregaae, bekjendtgjøres i det Mindste 8 Dage forud ved Kirkestævne  og paa anden i Sognet brugelig Maade. De foregaae offentligt paa et  dertil  beqvemt Sted.  De  Vælgere,  som  ville  udøve  deres  Valgret,  møde personligt  og tilkj endegive mundtligt  for Valgprotocollen, paa  hvilke Personer de stemmer.  Naar alle de tilstedeværende  Valgberettigede  have  faaet  Adgang  til  at  afgive  deres  Stemmer,  og  disse ere tilførte Protocollen, sluttes Afstemningen, dog ikke før  een  Times Forløb  efter, at  Valghandlingen er  begyndt. Valgbestyrelsens  Formand  har  da tydeligt  at  oplæse og Valgbestyrelsens  øvrige  Medlemmer  at  optegne og  sammentælle  samtlige  afgivne  Stemmer.  De, som efter  Stemmernes Optælling findes  at  have de fleste  Stemmer,  erklæres da  for  valgte  Medlemmer  af  Sogneraadet. Have  flere ligemange Stemmer, gjør Lodtrækning Udslaget.  

§ 7. Skal  der  paa  samme  Tid  vælges  Medlemmer  af  Sogneraadet  af  begge Vælgerclasser, bliver det almindelige Valg først at foretage, og  derefter med mindst 8 Dages Frist Valget af den anden Deel.  

§ 8.  Ønsker  et  Sogneraad, at  Valget  af Medlemmerne  maa  foregaae paa  mere end eet Sted i Communen, eller at denne ved disse Valg deles i  flere Valgkredse, kan dette skee med Amtsraadets Samtykke,  

§ 9.  Enhver, der er valgbar til Sogneraadet, er pligtig at modtage Valg til  samme, med mindre han har opnaaet en Alder af 60 Aar. Har Nogen  været Medlem af Sogneraadet  i 3 Aar eller derover, er han dog ikke  pligtig  at modtage  Valg  førend efter Forløbet af  et ligesaa  langt  Tidsrum som det,  hvor han har  været Medlem  af  Sogneraadet.  Fremdeles er den, der har Sæde i Amtsraadet, berettiget til at nægte at  mod tage Valg til Sogneraadet. - Fremkommer den, paa hvem et Valg  er  faldet,  ellers  med nogen Undskyldning, har  Sogneraadet  at  bedømme  dens  Gyldighed.  Forkastes  Undskyldningen,  kan  den  Valgte forelægge sin Begj æring om Fritagelse  for  Amtsraadet. -  Enhver, som har Noget at anke over ved den foregaaede  Valghandling  eller  i  Anledning  af  de  afsagte  Kj endelser,  skal,  hvis  hans  Anke  skal  komme  i  Betragtning,  have  indgivet  sin  skriftlige  Besværing til Sogneraadet inden 8 Dage, efterat Kj endelsen er afsagt,  eller Valghandlingen er sluttet. Sogneraadet afgj ør da Sagen, efterat  Valgbestyrelsen  har  havt Leilighed til  at  afgive sin  Erklæring  derover; dog  skal  det  staae  den,  hvis  Valg  af  Sogneraadet  kj endes  ugyldigt, frit for  at  forebringe Sagen for  Amtsraadet,  ved  hvis  Afgjørelse det har sit Forblivende. - Fritages den Valgte, eller Valget  ifølge  Sogneraadets  eller Amtsraadets Bestemmelse sættes  ud af Kraft, foretages nyt Valg overeensstemmende med Reglerne i §§ 6 og  7.

§ 10.  Kommer  et  Medlem  af  Sogneraadet  i et  Tilfælde, der  ifølge  § 3  udelukker ham  fra  Valgret og Valgbarhed,  udtræder  han af  Sogneraadet.  Er Forhindringen forbigaaende, kan han efter  Sogneraadets  Beslutning  midlertidig  fritages  for  Forretningerne,  til  Forhindringen er  ophørt.  Vælges  et Medlem  af  Sogneraadet til  Amtsraadsmedlem, har han Ret til at udtræde af Sogneraadet.  Finder  et Medlem  sig af anden Grund beføiet til inden Udløbet  af den Tid,  for hvilken han er valgt, at  forlange sig fritagen for denne Post, kan  Sogneraadet,  eller  i  alt  Fald  Amtsraadet, bevilge  hans Andragende.  Ved et Medlems Udtrædelse foretages nyt Valg, dersom Raadet ikke  med Eenstemmighed vedtager, at Besættelsen af den ledige Plads kan  opsættes til næste almindelige Valg.  Sogneraadenes Forretningsførelse.

§ 11. Sogneraadet vælger selv i Aarets sidste Møde en Formand for det  kommende Aar. I de Aar, hvori nye Valg foretages paa Halvdelen af  Sogneraadets  Medlemmer,  bliver  dette  Formandsvalg dog  kun at  ansee som foreløbigt, indtil det nye Sogneraad i sit  første Møde kan  foretage det endelige Valg. Ethvert Medlem er pligtigt til at modtage  Valg som Formand  eller  at  udføre andre særlige Hverv, som  Sogneraadet  maatte paalægge  ham, f.  Ex. som Fattig- eller  Skoleforstander  m.  v.  Dog  kan  den,  der  i  mindst  3  Aar  har  været  Formand, undslaae  sig  for  at  modtage Valg  som  saadan  i et  ligesaa  langt  Tidsrum, som han har været Formand. - I Formandens Forfald  vælges en midlertidig Formand. - Til gyldigt  Valg af Formand eller  midlertidig  Formand udfordres absolut Stemmeflerhed  af  Sogneraadets tilstedeværende  Medlemmer ; opnaaes  saadant  Fleertal  ikke  ved  det  første  Valg,  foretages  nyt  Valg;  naar  der  heller  ikke  herved  opnaaes  absolut  Fleertal,  foretages  bundet  Valg  mellem  de  To, som ved det  foregaaende Valg have erholdt  fleest  Stemmer. Ere  ved  det  andet  Valg  Stemmerne  lige,  afgjøres  det  ved  Lodtrækning,  paa  hvilke  To der  ved  det  bundne  Valg  skal stemmes.  Ligeledes  afgjør Lodtrækning Valget, naar  Stemmerne ere lige ved det bundne  Valg.

§ 12.  Formanden  foranstalter  Sogneraadets Medlemmer  sammenkaldte,  leder  Forhandlingerne,  besørger Forhandlingsprotocollens Førelse  selv  eller ved et  andet  Medlem  og  sørger for, at  Forsamlingens  Beslutninger nøiagtigt  tilføres. Han foranstalter  Udførelsen af de  tagne  Beslutninger og  besørger Brevvexlingen  og Førelsen af de  fornødne  Regnskabs-  og  andre  Bøger.  Endelig  opbevarer han  alle Protocoller, Breve og andre Papirer  og Documenter, der vedkomme  de Sogneraadet  underlagte Anliggender.  Dog kan Sogneraadet  overdrage Opbevarelsen af Dokumenter, vedkommende Communens  Capitaler, Actier og øvrige Eiendomme, til Andre

§ 13. Sogneraadet samles mindst 6  Gange aarlig, nemlig hveranden  Maaned, og ellers saa ofte, som Formanden finder det fornødent, eller  Halvdelen  af Medlemmerne  forlanger  det.  -  Sogneraadet  tager  selv  Bestemmelse om Stedet og Tiden for  de ordentlige Møders  Afholdelse,  hvorimod  det  tilkommer  Formanden  at  beramme  Tiden  og Stedet for  de overordentlige Møders  Afholdelse. Møderne  bekj endtgjøres saavidt muligt forud ved Kirkestævne eller paa anden  i Sognet brugelig Maade. De holdes offentlig. Dog kan Sogneraadet,  efter Forslag af Formanden, vedtage at forhandle enkelte Sager inden  lukkede Døre.

§ 14.  Ingen Beslutning kan tages  af  et Sogneraad, naar ikke  i det  Mindste Halvdelen af dets Medlemmer  er tilstede. Naar  der mellem  Medlemmerne er  forskjellige Meninger om en Sag, afgjøres den ved  Stemmefleerhed.  -  Ethvert  Afstemningspunkt,  som  ikke  faaer  over  Halvdelen  af de  afgivne  Stemmer  for  sig,  er  forkastet. Naar  ved  Valg  af enkelte  af dets Medlemmer  til  særlige Hverv  Flere  erholde  lige mange Stemmer, gjør Lodtrækning Udslaget. – Ethvert Medlem  er  berettiget  til at forlange sin  afvigende Mening kortelig tilført  Protokollen,  og  denne  underskrives  ved  ethvert  Mødes  Slutning  af  alle  de  tilstedeværende  Medlemmer.  -  Ønsker  et  Sogneraad,  at  der  gives nærmere Bestemmelser enten  om Forretningsordenen eller  lovligt  angaaende  Udførelsen af  dets forskjellige  Forretninger, da  kunne saadanne med Amtsraadets  Samtykke  gives i  en  særlig  Vedtægt.  Sogneraadenes Virksomhed og Myndighed.

§ 15. Sogneraadet bestyrer  under Amtsraadets  Tilsyn  Sognekredsens  Fattig-, Skole- og Veivæsen, samt øvrige communale Anliggender. § 16. Sognepræsten  skal  for  Fremtiden ikke  som saadan deeltage i  Bestyrelsen  af  Communens Fattigvæsen  eller  være Forretningsfører  for  dens  Skolevæsen. De ham  i  saa Henseende hidtil paahvilende  Forpligtelser  overgaae  til  Sogneraadet.  -  Det  nærmeste  Tilsyn  med  Skoleundervisningen og Lærernes Embedsførelse  udføres i  hver  Sognecommune  af en  Skolekommission,  bestaaende  af  Sognepræsten,  som Formand, og 2  af Sogneraadet  for  3 Aar  valgte  Mænd, af hvilke mindst Een vælges blandt  dets egne Medlemmer. -  Communens  Skolelærere kunne ikke  vælges til Medlemmer  af  Skolekommisionen.

§ 17. Sogneraadet  har  Ret  til  i  det  aarlige  Overslag  for  ethvert  enkelt  Aar at  bestemme,  at saavel  de  Naturalydelser af  Korn,  Brændsel,  Fourage  m.  m.  som  det Pligtarbeide af  Kjørsel, Spanddage  og  Gangdage, der efter de hidtil gj ældende Regler have været ydede som  Communalbidrag  enten  i  hele  Communen eller i  enkelte  Dele af  samme,  bortfalde, saaledes at Udgiften til  Anskaffelsen af  vedkommende  Naturalydelser  samt til vedkommende  Arbeides  Udførelse ved  leiede Folk  afholdes af Communens Kasse; dog med  følgende nærmere Bestemmelser :  a) den almindelige Forpligtelse til at forrette Sneekastningsarbeide in  natura, kan  ikke  forandres,  hvorimod  den  særlige Forpligtelse,  som  ifølge § 1 i L. angaaende nogle nærmere Bestemmelser med Hensyn  til  Sneekastningarbeidet af 30, Decbr. 1858 kan paalægges  Huusmændene til at  yde indtil 3 Sneekastningsdage, bortfalder, naar  det øvrige Pligtarbeide til Communen bortfalder ;  b) af det øvrige Pligtarbeide til Communen kan en enkelt Deel ikke  bortfalde særskilt uden Amtsraadets Samtykke,

§ 18.  De  Beløb i  Penge  og  Korn m.  m.,  som i  det kommende  Aar  behøves ikke blot til Communens Fattig- og Skolevæsen, men til alle  andre  Indretninger,  hvis  Fornødenheder  tilveiebringes  ved  Ligning  paa  Communerne  eller  enkelte  Dele  af  disse,  saasom: Veiudgifter,  Udgifter  til  Sandflugtsvæsenet, Diftrictshestehold  m. m.,  lignes af  Sogneraadet under Eet paa hele Communen deels paa Hartkorn, deels  paa Formue og Leilighed, efter et Forhold, som, indtil en Lov om den  communale  Beskatning  udkommer,  for  3  Aar  ad  Gangen  for  hver  Commune  fastsættes  af  Amtsraadet  efter  Sogneraadets  Forslag.  Som Følge heraf ophører  al særskilt Ligning af Udgifter paa mindre  Dele af Communen,

§ 19.  Inden den 1ste October  1867 har Sogneraadet at affatte Forslag til  en  Afregning  med  de  forskjellige  Dele  af  Communen,  som  hidtil  i  visse  Henseender  have været særskilte  Ligningsdistrikter. Ved  denne Afregning tages intet Hensyn til Størrelsen af det  aarlige  Bidrag, som disse Distrikter hidtil have ydet, sammenlignet med det  Bidrag, som deres Beboere for Fremtiden ventes at maatte yde, men  alene  til  Beløbet  af  den  Formue og  den Gj æld,  som  herefter vil  overgaae til den samlede Commune. Forslaget til den nævnte  Afregning skal fremligge til Beboernes Eftersyn paa et beqvemt  Sted  og efter sædvanlig Bekj endtgjørelse hver  Sognedag fra den  1 til den  31te October 1867 og indsendes derefter med de fremkomne  Erindringer og Sogneraadets yderligere Bemærkninger  inden den  15. Novbr, til Amtsraadets Afgjørelse. - Naar en Commune eller en Deel  af samme har Skole eller anden Eiendom eller Indretning fælles med  en  anden  Commune  eller en  Deel  af  denne,  have Sogneraadene  i  begge Communer inden den 15  Novbr. 1867 til Amtsraadets  Afgjørelse  at indsende  deres  Forslag,  om  saadant  Fællesskab skal  bevares eller ikke.  I sidste Tilfælde bestemmes, hvorvidt Erstatning  i den Anledning vil være at yde af den ene Commune til den anden; i  første Tilfælde  fastsættes det Forhold, hvori den ene Commune skal  bidrage til de  Paagj ældende Udgifter  i den  anden  Commune.  -  Det  Fællesskab, som herefter maatte vedblive at  bestaae mellem to  Communer,  kan  til  enhver  Tid  ophæves,  naar  Communerne  derom  blive enige, eller  naar Amtsraadet  paa den ene Communes  Andragende maatte finde skj ellig Grund til Ophævelsen.  I saa Fald  bestemmer  Amtsraadet  de nærmere Vilkaar, hvorunder  Ophævelsen  skal  skee. - Nyt Fællesskab mellem to  eller flere  Communer i  Henseende  til Skole eller  andre lignende Indretninger kan for  Fremtiden  kun indføres  med  Amtsraadets  Samtykke.  -  Skulde  det  vise sig nødvendigt, kan Amtsraadet  indrømme Forlængelse af indtil  6 Maaneder i de i denne Paragraf fastsatte Frister. § 20. Sognecommunens  Regnskabsaar  regnes  fra  den  1 Januar  til  den  31. Decbr. - Den aarlige Skatteligning foretages i Decbr. Maaned og  skal  fremligge  til Eftersyn  i  den  første  Halvdeel  af Januar  Maaned  paa et for  Communens  Beboere beqvemt  Sted, hvorom  en  Bekj endtgjørelse skeer i Aarets sidste Uge paa den i hver  Commune  hidtil brugelige Maade. Bestaaer en Commune af 2 eller flere Sogne,  maa  Fremlæggelsen  og  Bekj endtgjørelsen  herom  finde  Sted  i hvert  Sogn, ligesom den ogsaa skal finde  Sted paa  flere  Steder  i et  Sogn,  naar dettes Udstrækning eller andre Forhold tale derfor. - Indsigelser  mod  Ligningen  indgives  skriftlig  inden  Januar  Maaneds Udgang  til  Sogneraadet,  der inden Midten af Februar Maaned har at  tilkj endegive de Klagende, om nogen, og da hvilken Forandring der  indrømmes i Ligningen. Den af Sogneraadet herom tagne Beslutning  kan  inden Udgangen af Februar paaankes for Amtsraadet, der  inden  Udgangen af Mai Maaned endelig paakj ender samme (j fr. dog § 22).  Indsigelser, der  indkomme  efter  Udløbet  af ovennævnte Frister, ere  uden Betydning. -  Det staaer  Enhver, som er  ansat  til Skat i  Ligningen, frit  for  at klage ikke blot  over  sin egen Beskatning, men  ogsaa over  enhver Andens, som er  optagen  i Ligningen, saavel som  over, at Nogen er forbigaaet i samme. Forinden nogen Klage over en  Andens  Beskatning eller  Forbigaaelse i  Ligningen  afgjøres af  Sogneraadet eller af Amtsraadet, skal der gives den, der er Gjenstand  for  Klagen, Leilighed til at  udtale  sig  over samme. - Medfører  Amtsraadets  Afgjørelse af  de  indkomne  Klager, at  Ligningens  Resultat væsentlig forrykkes, kan Amtsraadet paalægge Sogneraadet  at  omgjøre Ligningen, som da affattes og fremlægges til Beboernes  Eftersyn og Paaklage  inden Tidsfrister, som af Amtsraadet bestemmes.  - Ingen Afgiftspligtig  kan ved  at indanke  Skatteansættelsen Amtsraadet unddrage sig Forpligtelsen til at udrede  den til Betaling  forfaldne Deel af  Skatten.  Naar Sogneraadets  Ansætttelse forandres berigtiges det Beløb, som vedkommende  Afgiftspligtige forinden Forandringen har  betalt,  ved  Tillæg eller  Fradrag i den næste  Skattetermin og, om fornødent, ved  Tilbagebetaling af det Erlagte eller en Deel deraf. § 21.  Under Ligningen paa Formue og Leilighed inddrages Enhver, der  har fast Ophold i Communen. Han ansætttes der til fuldt Bidrag efter  sin hele oeconomiske Stilling, medmindre han tillige i Skatteaaret har  fast  Ophold i  een  eller flere  andre Communer i  Riget, i  hvilket  Tilfælde han i  hver af Communerne  kun kan ansætttes til  forholdsmæssigt  Bidrag, der  navnlig bliver  at  fordele  efter  den  Tid,  han  har  personligt  Ophold  i  hver  af  Communerne.  Fast  Ophold  af  kortere  Varighed end 4  Maaneder kommer  ikke  i  Betragtning. -  Indenrigsministeren  afgjør, hvorvidt  Udlændinge, der, uden  at  drive  borgerligt Erhverv, tage Ophold i en Commune, ere skattepligtige. § 22. Opstaaer der Spørgsmaal mellem 2 Communer om Fordelingen af  en  Persons  Skattebidrag,  afgjøres  dette,  naar  begge  Commumerne  høre til een  Amtsraadskreds,  af Amtsraadet, ellers af  Indenrigsministeren.  - Anseer Nogen sig  ikke  skattepligtig i en  Commune, der  sætter  ham  i  Skat, kan han bringe dette  Spørgsmaal  under Domstolenes Paakj endelse. § 23.  Foruden den i § 20 ommeldte Hovedligning kan Sogneraadet i den  sidste Halvdel af hvert  Aars Juni Maaned  forfatte en Tillægsligning  efter Formue og Leilighed paa de Personer, som  efter  Hovedligningens  Affattelse  ere  tilflyttede  Communen,  og  som  ere  skattepligtige i Henhold til §  21. Den fremlægges  i den første  Halvdeel af  Juli  Maaned, paaankes for  Sogneraadet  inden Juli  Maaneds Udgang, for Amtsraadet, efterat Sogneraadets Bestemmelse  inden Midten af August er meddeelt de Klagende, inden Udgangen af  August  Maaned,  og  de  fremkomne  Indsigelser  afgjøres  endeligt  af  Amtsraadet inden Udgangen  af  November,  Alt  iøvrigt  som med  Hensyn til Hovedligningen  i  § 20  er  bestemt. Den, der  optages paa  Tillægsligningen, er kun pligtig at udrede Skat fra den 1. Juli. § 24. Som  Grundlag  for  Hovedligningen  fremlægges tilligemed  denne  et  af  Sogneraadet vedtaget Overslag over Communens  samtlige  Udgifter og Indtægter i det  kommende Aar, affattet efter  et  af  Amtsraadet foreskrevet Schema. Samtidigt  med overslagets  Fremlæggelse sendes en Afskrift deraf til Amtsraadet.  

§ 25. Det overlades til  Sogneraadet  selv  for  3  Aar ad  Gangen  at  bestemme,  om det  vil  indkræve de ifølge  Ligningen  udskrevne  communale  Pengebidrag  i  2 eller 4 Terminer. Bestemmer  Sogneraadet at  indkræve  i  4 Terminer,  indkræves  for  første  Fierdingaar  i Løbet  af Januar Maaned, for  andet Fierdingaar  i Løbet  af April Maaned, for tredie Fierdingaar i Løbet af Juli Maaned og for  fj erde Fierdingaar  i Løbet  af Oktober  Maaned. Bestemmer  derimod  Sogneraadet at indkræve i 2 Terminer, indkræves for første Halvaar i  Løbet  af Februar  Maaned  og  for  andet  Halvaar  i  Løbet  af  Oktober  Maaned. Hvad der  ikke  er  betalt  inden  6 Uger  efter Udløbet  af den  Maaned,  hvori  Indkrævningen skal finde  Sted,  søges efter  lovlig  Omgang inddrevet ved  Udpantning.  Det beroer paa Sogneraadets  Bestemmelse,  om Bidragene  af Yderne  skulle  indbetales til  samme  paa bestemt Sted og Tid, eller ved Raadets Foranstaltning opkræves i  Ydernes Hj em. -  En Afgiftspligtig, som ikke har  fast  Ophold i  Communen, skal for Sogneraadet opgive en i Communen bosiddende  Mand,  der  indbetaler  hans  Bidrag.  --  Er  en  Afgiftspligtig  fraflyttet  Communen  inden Aarets Begyndelse, bortfalder hele den ham  paalignede personlige  Skat. Den,  der  fraflytter  Communen  i  Aarets  Løb, er  kun pligtig  til  at udrede Skatten indtil Udløbet af  det  Fierdingaar, i hvilket han flytter, i de Communer, hvor der indkræves  i 4 Terminer, og indtil Udløbet af det Halvaar, i hvilket han flytter, i  de Communer, hvor der indkræves i 2 Terminer.

§ 26. Amtsraadets Samtykke ud. fordres til:  a) at Sogneraadet i Aarets Løb foretager en forholdsviis Forhøielse af  de i Hoved- og Tillægsligningen opførte Beløb;  b) at Communen overtager nogen vedvarende Forpligtelse, som ikke  direkte  ifølge  Lovgivningen  paahviler  samme,  saasom  at anskaffe  Skolebrændsel paa anden Maade end i A. 29. Juli  1814 § 55 Litr. b.  bestemt, o. d.;  c) at  der  af Communen ydes Bidrag til de Fattiges Kasse, til private  Sygekasser, Alderdomskasser, Begravelsesselskaber, o. desl.;  d) at  der af Communens Kasse udredes Betaling  for Medhj ælp, som  ydes  Sogneraadets Formand ved Udførelsen  af de ham paahvilende  Forretninger eller overhovedet ved Udførelsen af communale Hverv,  som det  paaligger Nogen at  udføre efter  Valg af  Communens  Beboere eller af Sogneraadet;  e) at en enkelt Deel af det communale Pligtarbeide deelviis bortfalder  (j fr, § 17);  f)  at  deri noget  Aar  udskrives  et  større  samlet  Skattebeløb  i Penge  eller  Korn m. m. end Gj ennemsnittet af det tilsvarende Beløb i de 3  nærmest foregaaende Aar med Tillæg af en Halvdeel; de Beløb, som  herudover  i  noget Aar med Amtsraadets Samtykke  udskrives,  medtages  ikke ved de paafølgende Beregninger  af fornævnte  Gjennemsnitsbeløb;  g) at Communens faste Eiendomme afhændes eller pantsættes;  h) at der erhverves nye faste Eiendomme for Communen;  i) at der forbruges af Communens Capitalformue;  k) at der optages noget Laan for Communen af større Beløb eller paa  længere  Tid,  end  at det  kan  tilbagebetales  inden  Udgangen  af  det  følgende Aar, at  saadant  Laan  fornyes, eller  den  Tid, hvori det  skal  afbetales, forlænges.

§ 27.  Uden  Sogneraadets Samtykke  kan ingen Udgift afholdes af  Communens Kasse. § 28.  Det aarlige  Regnskab over Communens  Indtægter  og  Udgifter  affattes  af  Formanden,  overeensstemmende  med  det  for  Overslaget  foreskrevne Schema, inden  Udgangen af hvert  paafølgende  Aars  Februar Maaned. Det gjennemgaaes af tvende af Sogneraadet for eet  Aar  valgte Revisorer  inden Udgangen af Marts Maaned. De af dem  gjorte Bemærkninger besvares inden  14 Dage, hvorefter Regnskabet  med Bemærkninger og Besvarelser fremlægges til Eftersyn for  Communens  Beboere i 14  Dage paa, de  Steder  og efter saadan  Bekj endtgjørelse, som i § 20 bestemt med Hensyn til Skatteligningen.  Ved Regnskabets Fremlæggelse vedlægges  en  Fortegnelse over  Communens  samtlige  Eiendele  samt  en  Opgjørelse  af  Communens  Formue  og  Gjæld. - Inden Midten af  Mai Maaned  indsendes  Regnskabet med Bilag, Bemærkninger og Besvarelser til Amtsraadet,  som lader det  gjennemgaae  og  paakjender de  af  Sognekredsens  Revisorer eller af dets egen Revision gjorte Udsættelser. § 29.  Det hele  Sogneraad er  ansvarligt  for  de  Capitaler,  Activer og  andre Eiendomme, der tilhøre Communen. § 30. Sogneraadet skal ved de Midler, der staae til dets Raadighed søge  at  forhindre Betleri  og  Løssgængeri,  samt iøvrigt  bidrage til at  fremme og opretholde god, Politi-Orden. - Sogneraadet er pligtigt at  fremskaffe og  meddele  Regj eringen  de  Oplysninger om Folketal,  Qvægbestand  og  andre  lignende  Forhold  i  Communen,  som  maatte  afæskes det igj ennem Amtsraadet eller paa anden Maade. § 31. Sogneraadets Betænkning  indhentes  over  Alt,  hvad  der  vedrører  Sognets communale Anliggender, og som ikke henhører under  Sogneraadets egen Afgjørelse, saasom  over Meddelelse af æringsbevillinger i Henhold  til  L.  af  29. Decbr. 1857 om  Haandværks- og Fabrikdrift samt Handel og  Beværtning,  over  Forandringer i Læge- og Jordemoder-Districterne m. v.

§ 32. Sogneraadet  er bemyndiget til  uden Auctionsdirecteurens  Mellemkomst at afholde  offentlige  Licitationer over  Udførelsen  af  Veiarbeider, Reparationer af Skoler og Fattighuse, Underholdning af  Distrikts- og Foderheste og Anskaffelse  af  Naturalydelser til  Communens Brug. § 33. Kommer  Amtmanden  ved  de  indsendte Overslag  og Regnskaber  eller Paa anden Maade  til  Kundskab  om,  at  en  tagen  Beslutning  overskrider  den  Sogneraadet  tilkommende  Myndighed  eller  i  anden  Henseende er stridende mod Lovgivningen, eller at den gaaer ud paa  at træffe en for Communen fordærvelig Foranstaltning, eller at nægte  Opfyldelsen  af  en  Communen  paahvilende Pligt,  kan han ved  Skrivelse til  Sogneraadets Formand, midlertidigt  sætte Beslutningen  ud af Kraft, forsaavidt den endnu ikke er udført, hvorefter han snarest  mulig gjør Indberetning derom til Indenrigsministeren, som da afgjør  Sagen. En Gjenpart af Indberetningen tilstilles samtidigt Sogneraadet. II  Amtskommunerne. Amtsraadene, deres Sammensætning og Valg. § 34. Amternes  communale  Anliggender  bestyres  af  et  Amtsraad  for  hver  Amt, der tillige  er  overordnet  Kommunalbestyrelse  for  Amtets  Sognecommuner. - I  de Amter, der  bestaae  af 2  ældre Amtskredse,  som ere vedblevne at have hver sin særegne Amtsrepartitionsfond, er  der ogsaa 2 særskilte Amtsraad. - Det Fællesskab, som i Henseende  til  de  Bornholms  Amtscommune  vedrørende  Anliggender  hidtil  har  fundet Sted  mellem  Dens  Kjøbstæder  og  Landdistrikter,  vedbliver  fremdeles at bestaae. § 35. Amtsraadet bestaaer af  Amtmanden som Formand  og efter  Indenrigsministerens Bestemmelse, paa Indstilling af Amtsraadet, af  7  indtil 13 valgte  Medlemmer,  dog  saaledes,  at  disses  Antal  altid,  bliver  ulige.  Det  har  i  hvert  Amtsraad  sit  Forblivende  ved  det for  Tiden fastsatte  Antal, indtil  en Forandring  efter  Amtsraadets  Indstilling  bifaldes  af  Indenrigsministeren.  Med  Hensyn  til  Valget  deles Antallet af Amtsraadets Medlemmer i to Dele, af hvilke den ene  Deel er  1 større end den anden. Den større Deel af disse Medlemmer  vælges af samtlige Sogneraad i Amtsraadskredsen, saaledes at ethvert  af disse  af  sin  egen  Midte vælger  en Valgmand.  - Den  mindre Del vælges af et  Antal ligt  med fornævnte  Valgmænds  af  de  Eiendomsbesiddere.  der  have  havt  fast  Ophold  i  Amtsraadskredsen  det  sidste  Aar før Valget, ere  i Besiddelse af  Betingelserne for  Valgbarhed  til  Folkethinget  og  i  det  nævnte  Aar  have  udredet  den  største  Afgift  til Amtsrepartitionsfonden.  Under disse  Ej endomsbesiddere ere indbefattes de Fæstere, saavelsom  de  Forpagtere  eller Leiere,  som efter thinglæst Contract besidde  den  Paagjældende Eiendom  for  den Aarrække,  for  hvilken Valget  gjælder. Have Flere i det paagj ældende Aar udredet  lige Afgifter til  Amtsrepartitionsfonden, af  hvilke  det er nødvendigt  at medtage  Nogen,  for  at  naae  det  ovenfor  omtalte  Antal,  medtages  de  Alle.  -  Valgbar er  Enhver,  der  kan  vælges  til  et  af  Kredsens  Sogneraad.  Beslægtede  i  op-  og  nedstigende  Linie  maae  ikke  paa  samme  Tid  have Sæde i Amtsraadet. § 36. For Bornholms Vedkommende indbefattes i Amtsraadets  Medlemstal de, der indtræde fra Kjøbstæderne.  Antallet af  Amtsraadsmedlemmerne er  9, af hvilke 3 vælges af Kjøbstederne, 4  af  Sogneraadenes Valgmænd  og  2  af  de  umiddelbare  Vælgere  paa  Landet. § 37. Amtsraadets  Medlemmer  vælges  paa 6  Aar.  Hvert tredie  Aar  afgaaer afvexlende enten den større Deel eller den mindre Deel (see §  35). Dersom Nogen af en  særlig Aarsag udtræder  inden Udløb et  af  de Aar, og et nyt Medlem vælges i hans Sted, skal den, der vælges,  kun vedblive for den Deel af de 6 Aar, der endnu staaer tilbage. § 38. Valgene bestyres af Amtsraadets Formand under  Medvirkning  af  2 af Amtsraadet  dertil af dets Midte udnævnte Mænd. - Ved Aarets  Udgang optager Amtsforvalteren en Fortegnelse over saamange af de  Eiendomsbesiddere,  der have udredet den største  Afgift til  Amtsrepartitionsfonden, at deres Antal bliver en og en halv Gang saa  stort  som det,  Sogneraadenes  Valgmænd udgjøre. Fortegnelsen  tilstiller  han  uden  Ophold  Amtsraadets  Formand,  og  naar  derefter  Valgbestyrelsen  af de  paa Listen  opførte Eiendomsbesiddere har  udfundet  dem, der have de  fornødne personlige Egenskaber, affatter  den en Liste over  dem, der  endelig blive umiddelbart berettigede til  Valg. Listen omsendes trykt inden 14 Dage, før Valget skal foregaae,  til alle Amtets Sogneraad og bliver tillige at bekjendtgjøre i den eller  de Aviser, der udgaae i Amtet. - Indenrigsministeren foranstalter det  Fornødne, for  at Amtsforvalterne kunne blive istand til at udfærdige  den  forannævnte  Fortegnelse  i  dens  fuldstændige  Omfang,  som  og  med Hensyn til den fornødne Deling i de  Amtsraadskredse,  der  indbefatte flere Amtstuedistricter. 

§ 39. Om  Stedet  hvor, samt  om Dagen og Klokkeslettet, naar Valgene  skulle foregaae, udstedes en Bekiendtgiørelse, der tilstilles Udgiverne  af  de  i  Amtet udkommende Aviser og  læses ved Kirkestævne  idetmindste 8  Dage forud  for  Valgene. Skal  der  paa samme Tid  vælges Amtsraadsmedlemmer,  saavel  af  de  af  Sogneraadene  valgte  Valgmænd som  af  de  umiddelbare  Vælgere,  vælge  Valgmændene  først.  Valgene foregaae offentligt  paa  et  dertil  bekvemt Sted,  og  Vælgerne møde  personligt og tilkj endegive mundtligt  for  Valgprotokollen,  paa  hvilke Personer de stemmer. Naar alle  de  tilstedeværende Valgberettigede have faaet Adgang til at afgive deres  Stemmer,  og  disse  ere  tilførte Protokollen, har  Valgbestyrelsens  Formand tydelig at oplæse og Valgbestyrelsens øvrige Medlemmer at  optegne og sammentælle samtlige afgivne Stemmer. De, som derefter  befindes at  have de fleste  Stemmer,  erklæres da for  valgte  Medlemmer af  Amtsraadet.  Have  Flere  ligemange Stemmer, gjør  Lodtrækning  Udslaget.  Formanden bekj endtgjør strax Udfaldet af  Valget i de Aviser, der udgaae i Amtet. § 40.  Enhver, der  er valgbar til Amtsraadet, er pligtig at modtage Valg  til samme,  medmindre  han  har  opnaaet en  Alder af  60  Aar.  Har  Nogen været Medlem af Amtsraadet i 3 Aar eller derover, er han dog  ikke Pligtig at modtage Valg førend efter Forløbet af et ligesaa, langt  Tidsrum  som det,  hvori han har været Amtsraadsmedlem.  -  Fremkommer  den,  paa  hvem  et Valg er faldet,  ellers  med  nogen  Undskyldning, har Amtsraadet  at bedømme dens Gyldighed.  Forkastes Undskyldningen, kan den Valgte forelægge sin Begj æring  om  Fritagelse  for  Indenrigsministeren.  -  Enhver,  som  har  Noget  at  anke over ved den foregaaede Valghandling eller i Anledning af den  afsagte  Kiendelse,  skal,  hvis hans Anke  skal komme  i Betragtning,  have indgivet  sin skriftlige Besværing til Amtsraadet  inden  14 Dage  efter,  at  Kj endelsen er  afsagt, eller Valghandlingen er  sluttet.  Amtsraadet  afgjør da Sagen, efterat Valgbestyrelsen har  erklæret  sig  derover. Amtsraadets Kj endelse kan indankes til Indenrigsministeren.  - Hvis et  Valg  ifølge  en berettiget  Fritagelsesgrund bortfalder, eller  det ifølge Amtsraadets Bestemmelse sættes ud af Kraft, foretages nyt  Valg. § 41.  Kommer et Amtsraadsmedlem i et Tilfælde, der ifølge § 35, j fr. § 3,  udelukker ham  fra  Valgbarhed,  udtræder han af  Raadet. Er  Forhindringen  forbigaaende,  kan  han  efter  Amtsraadets  Beslutning  midlertidigt  fritages  for  Forretningerne  til  Forhindringen  er  ophørt.  -  Finder  et  Amtsraadsmedlem  sig  beføiet  til,  inden  Udløbet  af  den  Tid, for hvilken han er valgt, at forlange sig fritagen for denne Post,  kan  Amtsraadet,  eller,  hvis  Raadet  nægter  det,  Indenrigsministeren  bevilge hans Andragende, 

§ 42.  Blive  enkelte  Pladser i  Amtsraadet ledige,  foretages  nyt Valg,  dersom  Amtsraadet ikke med  Eenstemmighed  vedtager, at  Besættelsen  af  den  ledige  Plads kan  opsættes til  næste  almindelige  Valg. Dersom  der  imidlertid  i  Tidsrummet,  forinden  almindeligt  Valg skal  foretages, afgaaer over det  halve Antal enten  af  de  Medlemmer, som ere valgte af Sogneraadets Valgmænd, eller af dem,  som  ere  valgte  af  de  umiddelbare  Vælgere,  skal  der,  saasnart  skee  kan, foretages nyt Valg i de Afgaaedes Sted. § 43.  Finder et Amtsraad  det ønskeligt, at Valget af Raadets  Medlemmer foregaaer paa mere end eet Sted i Kredsen, eller at denne  ved  disse  Valg  deles  i  flere  Valgkredse,  da  kan  Saadant  skee  med  Indenrigsministerens Samtykke.  Amtsraadenes Forretningsførelse. § 44.  Amtsraadet  forsamles paa  det  Sted,  det  selv  vedtager,  mindst  4  Gange om Aaret,  og ellers saa  ofte,  som Formanden  finder  det  fornødent, eller Halvdelen af Medlemmerne  forlanger det.  Formanden bestemmer Dagen for Møderne og foranstalter  Medlemmerne sammenkaldte.  Han bekj endtgjør Møderne i Amtets  Aviser. Han underretter, saavidt muligt, Medlemmerne før Mødet om  de Gjenstande, som ville  komme  til  Forhandling. Han leder  Forhandlingerne  i Møderne  og  paaseer, at de  tagne Beslutninger  nøiagtigt tilføres  Protocollen. Han foranstalter Udførelsen  af  Beslutningerne  og besørger Brevvexlingen.  Han opbevarer alle  Protocoller, Breve og andre Papirer  og Documenter, der vedkomme  de under Amtsraadet henhørende Anliggender, § 45.  Ingen Beslutning kan tages af Amtsraadet, naar ikke i det Mindste  Halvdelen  af  dets Medlemmer  er  tilstede  og  deeltager i  Afstemningen. Naar  der  imellem  Medlemmerne  er  forskj ellige  Meninger om en Sag, afgjøres den ved Stemmefleerhed. Falder der  ved  en  Afstemning  lige  mange  Stemmer  for  og  imod,  er  Forslaget  forkastet. - Naar ved Valg af enkelte af dets Medlemmer til særlige  Hverv Flere erholde ligemange  Stemmer,  gjør  Lodtrækning  Udslaget. - Ethvert Medlem er berettiget til at forlange sin afvigende  Mening kortelig tilført Protocollen. Denne føres af Den, som Raadet  udnævner dertil, og den underskrives ved ethvert Mødes Slutning af  alle  tilstedeværende  Medlemmer.  Møderne  ere  offentlige.  Dog  kan  Raadet, paa Forslag af Formanden, vedtage at behandle enkelte Sager  inden lukkede Døre. -  Nærmere Bestemmelser om Raadets  Forretningsorden, om Nedsættelse af staaende Udvalg til, alene eller i Forening med Amtmanden, paa Raadets Vegne at afgjøre visse Sager  o. desl.,  kunne optages i den i § 54 omtalte Vedtægt.  § 46. Der kan af Amtsraadet tilstaaes dets Medlemmer  en  Befordringsgodtgjørelse  af  48 sk.  for  hver  Miils  Veilængde,  de  i  Anledning af Amtsraadsmøderne eller ifølge Amtsraadets Beslutning  have  at  reise, naar  de til  disse  Reiser  ere nødte til  enten  at  benytte  egen Befordring eller  særlig at leie  Befordring. Hvor de  kunne  benytte  Dampskib,  Jernbane  eller  almindelig  Postbefordring, kunne  Medlemmerne kun erholde godtgjort, hvad Reisen paa denne Maade  koster. - Videre Godtgjørelse af hvilkensomhelst Art kan Amtsraadet  ikke tilstaae sine Medlemmer. Amtsraadenes Virksomhed og Myndighed.  § 47. Amtsraadet  afgjør  de  Spørgsmaal og træffer  de Foranstaltninger,  der i denne  Lov ere det overdragne  Med Hensyn  til  Sognecommunerne, samt fører et  almindeligt Tilsyn med, at  Sogneraadene  i  deres  Forvaltning  holde  sig  de  for dem givne  Lovbestemmelser  efterrettelige.  Finder Amtsraadet,  at  Sogneraadet  har  foretaget ulovhj emlede Udgifter eller nægtet at  udrede Udgifter, som det er pligtigt at afholde, eller undladt at udføre  nogen  anden  Foranstaltning,  hvortil  det er forpligtet,  eller i  andre  Maader  har  overskredet  sin  Myndighed, træffer det  de i  den  Anledning nødvendige Foranstaltninger og kan i fornødent Fald ved  Domstolene gjøre personligt Ansvar gjældende mod de paagjældende  Medlemmer af Sogneraadet.  § 48. Endvidere  bestyrer  Amtsraadet Amtscommunens  samtlige  Anliggender.  -  Det  bestemmer,  hvor  stort  et  Beløb  der  aarlig  skal  lignes til  Amtsrepartitionsfonden.  Det tager Beslutning  om  Anvendelsen af  bemeldte Fond, saavelsom om Anvendelsen af  Amtsfattigkassens  Midler,  ligesom  det  sørger for,  at de  Capitaler,  disse Fonds maatte eie, frugtbargjøres efter de for offentlige Midlers  Bestyrelse  gj ældende Regler. - Til almeennyttige offentlige  Indretninger og til personlige Understøttelser kan Amtsraadet for eet  Aar ad Gangen bevilge Bidrag af  Amtsrepartitionsfonden,  naar  Beslutning derom er tagen i tvende paa hinanden følgende ordentlige  Amtsraadsmøder  af  mindst 3  Fjerdedele af de tilstedevarende  Medlemmer,  og Amtmanden  hører til dette Fleertal. - Høiere  Sadfæstelse paa de af Amtsraadet tagne Beslutninger udfordres kun,  hvor Saadant særligt er bestemt ved denne Lov.  

  § 49. Den ved Fr. 9de Juni 1847 §§ 2 og 5 bestemte Sammentræden af  Delegerede  for en  Retskredses Sogneforstanderskaber med  Hensyn til Ansættelse og Lønning af Retsvidner bortfalder, og blive  disse Sager umiddelbart at  afgiøre af  Amtsraadet. -  Ligeledes  bortfalder, den særlige Ligning paa Dele af en Amtsraadskreds, som  hidtil  har  fundet Sted,  af Udgifter til Retsvidner, til Thing- og  Arresthuse, til Skjøde- og Panteregistre, til Tvangsarbeidsanstalter, til  Jordemødres Emolumenter, til Sygehuse og lignende Indretninger, og  disse Udgifter  overgaae til Amtsrepartitionsfonden. - Inden  l. Octbr.  1867 har  Amtsraadet  at  affatte  en  Opgjørelse  over  den  Formue  og  Gjæld, som maatte tilkomme  eller  paahvile enkelte Dele af  Amtsraadskredsen efter  den hidtil fulgte Ligningsmaade, og Forslag  til den Aftegning, som i Henhold hertil  findes  billig,  inden  de  Paagjældende Anliggender  saavelsom  Eiendele  og  Gj æld  gaae over  til at  blive fælles for  hele Amtsraadskredsen, hvilket Forslag  indsendes til Indenrigsministerens Afgjørelse. -  Som Følge heraf  ophæves  ogsaa de i  Frederiksborg  Amt bestaaende  saakaldte  Districtsfonds, deres Overgang til Amtsrepartitionsfonden  ordnes af  Indenrigsministeren  efter Forslag af  Amtsraadet som foranført. -  Have tvende Amtsraadskredse eller Dele af samme fælles Thing- og  Arresthuse,  Tvangsarbeidsanstalter,  Sygehuse  o. desl., kan  Fællesskabet vedblive,  naar begge Amtsraad træffe en  Overeenskomst om, i  hvilket Forhold den Amtsraadskreds,  hvori  Bygningen er beliggende, har  Krav paa Bidrag fra den anden Kreds  til  de Udgifter, den Paagj ældende  Anstalt medfører.  Ønskes  Fællesskabet ophævet, kan Saadant skee, naar begge Amtsraad derom  blive enige, eller  Indenrigsministeren  paa det ene Amtsraads  Andragende maatte finde skj ellig Grund til  Ophævelsen.  Den  Afregning, som Ophævelsen maatte foranledige, stadfæstes af  Indenrigsministeren,  naar  Enighed  mellem  Amtsraadene  er  tilstede,  og fastsattes af samme i Tilfælde af Uenighed mellem Amtsraadene.  Nyt Fællesskab mellem en Kjøbstad og  en Amtsraadskreds  eller  mellem to  Amtsraadskredse om saadanne Indretninger kan for  Fremtiden kun indføres med Indenrigsministerens  Samtykke.  -  Skulde  det  vise  sig  nødvendigt,  kan  Indenrigsministeren  indrømme  Forlængelse  af  indtil  6  Maaneder  i  de  i  denne  Paragraph  fastsatte  Frister.

§ 50. Amtsrepartitionsfondens Fornødenheder  tilveiebringes  som hidtil  ved  Udskrivning  paa  Amtsraadskredsens  Hartkorn,  paa  Bornholm  tillige ved Ligning paa Kjøbstædene efter de hidtil gjældende Regler ;  dog kan Amtsraadet bestemme, at indtil een Trediedeel af det Beløb,  som  noget  Aar  skal  paa  Hartkornet  i  den  enkelte  Amtsraadskreds,  lignes paa  de under Amtsraadskredsen  hørende Communer og  udredes af  disse  paa samme Maade som deres  øvrige Udgifter.  Bestemmelse herom tages for et Aar ad Gangen, og Fordelingen paa  Communerne fastsættes særlig for hver  Gang, saaledes at Halvdelen  fordeles efter Communernes  Hartkorn,  en Fierdedeel  efter  Folkemængde  ved sidste Folketælling og en Fierdedeel efter  Amtsraadets Skjøn. - Amtsraadet  kan tilstaae  Smaaøer, hvorpaa der  ikke findes mindre Landeveie, til Havne-, Bro- og lignende Anlæg et  Tilskud, der staaer  i  passende  Forhold til  deres Bidrag til  Amtsrepartitionsfonden. -  Øen Ærøes  særegne  Stilling  med Hensyn  til Svendborg Amts Veivæsen forbliver uforandret.

§ 51.  Ingen Udskrivning til de Amtsraadet underlagte Anliggender kan  finde  Sted  uden  ifølge  dets  Beslutning.  Uden  dets  Beslutning  kan  ingen Gj æld  paadrages Amtsfattigkassen eller  Amtsrepartitionsfonden, eller  noget  dem tilhørende Activ  forbruges,  afhændes eller  pantsættes. - Ingen Udgift kan afholdes til de  Amtsraadets Beslutninger underlagte Anliggender uden i Henhold, til  et  af Amtsraadet  vedtaget Overslag over  Indtægter og Udgifter.  Bliver der Spørgsmaal om nogen Udgift, som ikke kan udredes af det  paa vedkommende  Conto  i Overslaget  anslaaede  Beløb,  forelægges  Spørgsmaalet  særlig for  Amtsraadet  til Beslutning, medmindre  Udredelsen af denne Udgift, afhængig af Amtsraadets Beslutning, er  paabudt ved  Lov, eller  det  paa anden Maade  er  klart, at  den  omhandlede Udgift  i Overslaget kun er opført calculatorisk. - Finder  Amtmanden, at Amtsraadet har taget en Beslutning, som overskrider  dets Myndighed eller  i  anden Henseende er stridende mod  Lovgivningen, eller  at  den gaaer ud paa at træffe en for  Amtscommunen  fordærvelig  Foranstaltning,  eller at nægte  Opfyldelsen af  en samme  paahvilende Pligt,  skal  han ved sin  Ærklæring til Forhandlingsprotocollen midlertidig sætte Beslutningen  ud af Kraft, hvorefter han snarest muligt gjør Indberetning herom til  Indenrigsministeren, der da afgjør Sagen. En Gj enpart af  Indberetningen tilstilles Amtsraadet. § 52.  Amtscommunens Regnskabsaar regnes fra  1 April til 31 Marts. -  Inden den 15  Novbr, affatter Amtsraadets  Formand, efter  et  af  Indenrigsministeren  foreskrevet  Schema, et  Overslag over  Indtægter  og Udgifter i  det kommende  Regnskabsaar . Dette Overslag  forelægges  Raadet  til  foreløbig  Behandling  i  et  Møde  i  den  sidste  Halvdeel af November Maaned. Ved denne Behandling afgjøres, om  noget, og hvilket Beløb af Udgifterne der skal paalægges  Sognekredsene til Udredelse efter § 50. - Den endelige Behandling af  Overslaget  finder  Sted  i et  Møde  inden  Midten  af Marts Maaned,  i  hvilket det Post for Post undergives Raadets Drøftelse og Beslutning.  -  Amtsraadets Bestemmelse om det  Hartkornsbidrag,  som i det  paafølgende Regnskabsaar skal udskrives, meddeles inden Midten af  Marts Maaned Amtsforvalterne til videre Foranstaltning. - Beslutning  om Udgifter udenfor Aarsoverslaget  kan  ikkun tages af Amtsraadet, efterat Sagen har foreligget til Overveielse for samtlige Medlemmer 8  Dage forinden det Møde, hvori Sagen foretages, medmindre  paatrængende uforudsete Omstændigheder kræve, at der uopholdelig  tages  en  Beslutning.  Vedtages  et Tillægsbidrag  udskrevet i  Aarets  2den Skattetermin, skal  Amtsforvalteren  underrettes derom inden  Udgangen  af  August  Maaned.  -  Ved  Udskrivningen  af  Hartkorns-  Bidraget  maa  ikke  anvendes mindre  Dele  af  Rigsdaleren  end  8  sk.  halvaarlig pr. Td. Hartkorn.  § 53. Uden Indenrigsministerens  Samtykke kan  Amtsraadet  ikke noget  Aar udskrive et større samlet Bidragsbeløb end Gj ennemsnittet af det  tilsvarende Beløb  for  de  3 nærmest  foregaaende Aar  med  Tillæg  af  een Femtedeel. De Beløb, som herudover  med Indenrigsministerens  Samtykke i noget Aar udskrives, medtages ikke ved de paafølgende  Beregninger af de sidste 3 Aars Gj ennemsnitsbeløb. - Amtsraadet kan  ikke  uden Indenrigsministerens  Samtykke  forbruge af  Amtsfattigkassens  eller  Amtsrepartitionsfondens  Capitalformue,  afhænde  eller  pantsætte  sammes  faste Eiendomme eller erhverve  nogen ny fast Eiendom, optage Laan af større Beløb eller paa længere  Tid end, at  de kunne tilbagebetales inden Udgangen af det  følgende  Aar, eller  fornye saadanne Laan eller vedtage en Forlængelse af den  Tid,  hvori  de  skulle  afbetales.  -  De  i  allerhøieste  Resolution  af  9  December 1861 indeholdte Bestemmelser om Bornholms Amts  Communefond ere fremdeles gj ældende.  § 54. Regnskabet  for Amtsrepartitionsfonden  og Amtsfattigkassen  gjennemgaaes af en af Amtsraadet paa 6 Aar valgt lønnet Revisor og  paakjendes af  Raadet, hvorefter de  offentliggj øres.  De nærmere  Regler om Amtsraadskredsens  Regnskabsvæsen, dens  Bogholderi,  Anvisnings- og Kassevasen  fastsattes ved  en af Amtsraadet  affattet,  af Indenrigsministeren billiget Vedtægt. I denne Vedtægt bestemmes  tillige Lønningsvilkaarene  for Amtsraadets  Embeds-  og  Bestillingsmænd, samt deres Ansættelses- og Afskedigelsesmaade.  § 55. Inden hvert  Aars 30  Septbr. indsendes til Indenrigsministeren  Regnskabet for  det foregaaende Regnskabsaar med Revisors  Bemærkninger og Amtsraadets Kj endelse.  Kommer  Indenrigsministeren  ved  Regnskabets  Gjennemsyn  eller  paa  anden  Maade til  Kundskab  om,  at  Amtsraadet  har  foretaget  ulovhj emlede  Udgifter eller nægtet at  afholde Udgifter, som lovlig  paahvile  Amtscommunen,  eller  i  andre  Maader  overskredet  sin  Myndighed,  træffer  Ministeren  i  den  Anledning  de  nødvendige Foranstaltninger  og  kan,  i  fornødent  Fald  ved  Domstolene,  gjøre  personligt  Ansvar  gjældende mod dem af Amtsraadets Medlemmer, der have deeltaget i  de paagjældende Beslutninger.  

 Almindelige Bestemmelser. § 56.  Denne Lov gj ælder  ikke for Færøerne, eiheller  for Frederiksberg,  Frederiksværk, Marstal, Løgstør, Nørresundby og Silkeborg  Communer  med  Undtagelse  af  Bestemmelserne  i  §§ 21  og  22,  der  gjælde for  alle Rigets Communer, og  Bestemmelsen i §  50  om  Fordeling  af  Amtsudgifterne  paa  de  mindre  Communer,  der  ogsaa  gjælder for ovennævnte 6 Communer. § 57.  Loven træder  i Kraft  den  1 Januar  1868, dog at  Bestemmelsen  i  Lovens  88 19  og  49  om  Afregning  med  Dele,  henholdsviis  af  de  mindre Communer og af Amtscommunen, strax træde i Virksomhed,  ligesom Bestemmelserne i Lovens §§ 18,  20,  21 og 24  finde  Anvendelse paa Skatteligningen for Aaret  1868 og Bestemmelserne i  Lovens  §  52  paa  Behandlingen  af  Amtsraadenes  Aarsoverslag,  for  1868 - 69. Med Hensyn til Amtsrepartitionsfondsregnskabernes  Aflæggelse for 1867 - 68 samt deres  Gjennemsyn og endelige  Paakjendelse forholdes paa den hidtil gj ældende Maade. § 58. Fra 1  Januar 1868 ere  Anordning  angaaende  Landcommunalvæsenet af 13 August  1841  og Lov om  Sogneforstanderskabernes og Amtsraadenes Sammensætning og Valg  af  22  Marts  1855 ophævede.  De  nuværende  valgte  Medlemmer  af  Amtsraadene og Sogneforstanderskaberne vedblive fremdeles i disse  deres Stillinger i den Tid, for hvilken de ere valgte. - Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

   

Besøgstæller

Vi har 20 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag198
I alt973889

Gæster IP 3.236.108.61
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening