Udskriv
Grundplan over Ørslev Kloster, som det ser ud i dag - klik på grundplanen for forstørrelse. Mod nord kirken, klostret danner så her øst-, syd- og vestlængerne:
Der er desværre stort set ingen skriftlige kilder til Ørslev Klosters tidligste historie. Klosterets papirer blev i 1584 - altså efter reformationen og kronens overtagelse, ved Hans Lindenovs overtagelse af godskomplekset - afleveret til Domkirken i Viborg. Her forsvandt de for altid ved en brand i 1726. Vi ved fra en skriftlig kilde ved Hans Lindenovs overtagelse 1584, der ligger under Danske Kancelli på Rigsarkivet, at der var en godsoverdragelse i 1275, hvor Ørslev Kloster er nævnt. Man kan heraf nok slutte, at klostret har eksisteret mindst siden 1200-tallet, men, men hvor langt baglæns, kan vi krabbe os med formodninger uden belæg??
Dele af de nuværende klosterbygninger kan dateres til tidligst en gang fra 1400-tallet. Den i romansk stil byggede kirke er fra 1100-tallet. De tidligste, nogenlunde samtidige klosterbygninger har nok været i træ. De stensatte klosterbygninger, muligvis nogenlunde placeret som de nuværende klosterlænger, kan man finde beskrevet i overdragelsen af klostret i 1584 fra Frederik 2. til Hans Lindenov. Man kan sammenligne den her givne beskrivelse med oplysningerne i en brandtaksation fra 1793. De anførte mål i 1584 og 1793 varierer betydeligt, selv om de nævnte bygninger må have været stort set identiske. Det eneste, man derfor med sikkerhed kan sige, er, at der fra 1584 har været de tre beskrevne stenhuse, tilhørende klostret - som i øvrigt har været i en yderst ringe forfatning ved overdragelsen til Hans Lindenov. Kronens ejerskab har her som ved andet overtaget kirkegods ikke været så befordrende for bygningerne. 
Restaurering af Vestfløjen 1934.     Klik for større billede
Billeder fra restaurering i 2005.
Billeder fra restaurering i 2007