Kongsgården 1231 (og før, men vi ved ikke hvor længe) indtil 1661

• Formentlig efter tysk forbillede foranstaltede Valdemar 2. Sejr i 1232 for sine sønner, Erik (Plovpenning), Abel og Kristoffer det arvelige fyrstelen, hertugdømmet Slesvig. Der har været 6 arvelige fyrstelen i Danmark, som alle undtaget Slesvig blev ophævet i løbet af 1300-tallet. I Slesvig blev den danske konge efter 1460 hertug af Slesvig og greve af Holsten, en sammenkobling, der 1863-64 betød tab af Slesvig op til Kongeåen. Fyrstelenet er arveligt og formentlig kronologisk den først konstaterede lenstype i Danmark. Denne lenstype har der aldrig været tale om på Skivegaard eller i Skivehus len.
• Pantelen var betaling for en kredit. Her overlod kongen lenets indtægter til en kreditor som afbetaling af et pengelån. Dette optræder første gang skriftligt dokumenteret med Johan Skarpenberg og "Skive Borg" i 1407. Hvis pantet ikke blev indfriet, kunne der i realiteten blive tale om en form for arvelighed, indtil pantet var indfriet, hvilket nok har været anset som gunstigt af lensmanden.
• Ved afgiftslen fik kongen en fast afgift, og lensmanden beholdt resten af indtægterne.
• Med tjenestelen skulle lensmanden være parat til at stille med en militær styrke til kongen som betaling, mens lenets indtægter tilfaldt lensmanden.
• Med regnskabs- eller fadeburslen var lensmanden på fast løn imod, at indtægterne tilfaldt kongen. Det var den mest rentable model for kongemagten.
• Ordet len fik en ny betydning, da kong Christian 5. ved forordning af 1671 gav mulighed for at adelige, der ejede jord, kunne oprette grevskaber og baronier og få titel af henholdsvis lensgreve eller lensbaron. Den type len spiller ikke nogen rolle i forhold til Skivegaard, der her er blevet til Skivehus, som 1661 er blevet solgt af kongemagten til admiral Gjedde som herregård.

"Jeg Johan Skarpenberg, ridder, bekender med dette mit åbne brev, at jeg af de mægtige fyrster, min nådige herre og frue, kong Erik og dronning Margrete, har modtaget og fået slottet og den faste borg Skive med tilliggende len og herreder, nemlig Hindborg, Rødding, Nørre og Harre herreder i Sallingholm og med Skive birk, alt beliggende i Nørrejylland, som pant for 5000 lybske mark i den slags penge og mønt, der er gyldig og gangbar i Lübeck."

Der er intet belæg i Diplomatarium Danicum for, at Johan Skarpenberg også 1406 skulle have fået Skive i pant - det ville også være ulogisk at skulle modtage de samme kronens besiddelser som pant i to hinanden følgende år. Det ville andet år være et helt værdiløst pant, som der blev betalt 5000 lybske mark for!

Men Johan Skarpenberg havde dokumenterbart "den faste borg Skive med tilliggende len og herreder" som pant fra 1407. Efter Johan Skarpenbergs død 1421, hvor han blev begravet i Viborg Domkirke, ses familien Skarpenberg stadig i Kancelliets Brevbøger registreret for besiddelser på Mors og i Salling.

Mere usikkert dokumenteret kan også LudvigAlbertsøn Eberstein anses for at være blevet lensmand i Skive som et også mere kompliceret spil i og omkring kongemagten, før Valdemar Atterdag fik indløst det stort set helt pantsatte kongerige. Men både Eberstein og hans efterfølgere som lensmænd har formentlig alle haft Skivehus Len som pantelen.

Fra 1515 ændres der fra det skarpenbergske pantelen, som var et len som pant for et udlån, til et pantelen med en fast årlig ydelse til kronen. Der er her velsagtens tale om, at Skivehus er blevet afgiftslen måske også tjenestelen. Dog kunne det af lensregnskaberne måske udledes, at lenet er overgået fra pantsat til afgift. Hvilket i givet fald vil stride mod den her foretagne klassificering.

Fra 1584 ændres lensbetingelserne igen til, at lensmanden skulle betale en del af lenets indtægter direkte til kongen. Det må nok karakteriseres som fast løn og ellers indtægterne til kronen. Den for kronen mest profitable model, regnskabs- og fadeburslenet.

Forholdet mellem lensmand og kongemagt kom under alle omstændigheder til at betyde, at kongemagten i videst mulig udstrækning sparede på bygningernes vedligehold. Uanset lenstype.

 

Aakjær angiver som sit kildemateriale samtidige tingsvidner (ved retssager), Skivehus' lensregnskaber "især de Inventarielister, som udfærdigedes ... ved Lensmandsskifte".

Både kongs- og ladegård medtages uden smålig hensyn til sammenblanding af ikke altid lige gennemskuelige bygningsdeles placering.

Der foretages også tilbørlige digressioner til personkarakteristikker, Skives ildebrande m.m., som lige falder Aakjær ind.

25. febr. 1564 ses Magdalene Banner at have sendt et skib efter egetømmer i Norge. Det ses dog hos Aakjær ikke, hvad tømmeret blev brugt til.

Oplysningen har Aakjær fundet i Kancelliet Brevbøger, og han har refereret og identificeret den korrekt. Men den "Skibsladning Egetømmer", som omtales fragtet til Skive "til hendes egen Bygnings Behov" kan jo ret beset lige så vel være til Krabbesholdm eller en anden af Magdalene Banners bygninger.

Videre iflg. Aakjær blæser 1603 en lade på Skivehus om, og den bliver samme år genopført med nøje angivelse af håndværkere og deres arbejde.

Ved et syn over slottet i 1606 er der en ret nøje beskrivelse af bygningerne, som ligger til grund for det, der kan sammenfattes iflg. Aakjær om situationen 1606:

• Borggården har gavle, der vender øst-vest. Der må her være tale om sydfløjens Hovedbygning, Fruestuen. "Fruestuen" var forsynet med en lille kvist.
• I Borggården er der et lofthus, som skulle være sat 1595-96 med kælder. Her muligvis yderligere to lofthuse, det ene er ret sikkert "Økonomihuset". Der må her være tale om den østlige Borggård, idet Borggården mod øst er "Økonomihuset med Stegers, Bryggers, Kjøkken ... og Borgerstue udi" m.v. .
• I Borggården mod nord er der en stald.
• Borggården mod vest, "formodentlig to Huse ... Kontorer og Skole ("Skriverstuen"), det andet med Indkørsel til Borggaarden ("Porthuset"). Ud for "Porthuset" mod vest mener Aakjær, der har været "en Bro ... en Kanal eller Grav, der sikkert har strakt sig omkring Borggaarden paa de tre Sider". Mod øst var der jo åen.

"Det hele har været lavt og prunkløst, straatækt og lerklinet. Kun den lille Udbygning mod Syd har to Etager."

Det er den til enhver tid siddende lensmand - altså kongemagtens bestyrer - indtil salget i 1661 - der skal vedligeholde de af et noget skrøbeligt materiale opførte bygninger. Christian 4. indskærpede at vedligeholdelsen skulle gøres "billigst muligt", og sådan blev det.

I 1622 beskrives Skivehus som "en ren Pjaltenborg". 1622-23 renoveres der betydeligt, vist også med budgetoverskridelser i forhold til det af Christian 4. givne, sparsomme budget. "Saa opnaaede Skivehus da endelig at faa et anstændigt Udseende." Men kun indtil den af Christian d. 4. uforsigtigt planlagte og tabte Kejserkrig 1625-29. Jylland, også Skive, ikke mindst Skivehus blev udsat for hærgende lejesoldater, både danske og de sydfra kommende.

Bedre blev det ikke efter den tabte kejserkrig, hvor svenskerne greb ind i 30 årskrigen med langt større succes end Christian 4., som af denne grund nærmede sig den tyske kejser, hvilket resulterede i svensk besættelse og plyndring af hele Jylland (Torstensonkrigen 1643-45).

Hele Skivehus er herefter i det yderste forfald.

"Husene saa efter Krigen ud, som havde de haft Besøg af Jordskjælvet ..." Aakjær opregner nøje ud fra lensrapporter til kongerne Christian 4. og Frederik 3., hvorledes bygningernes tilstand er. Der bevilges alt for få penge, "... de kongelige Penge forsvinder som Dug for Solen. Saa griber de til deres vante Middel: sætter Krykker til Husene ..."

 

I 1655-56 er der med lensmanden Erik Krag det sidste syn over slottet, som Aakjær kender til. Han blander vist i nogen udstrækning situationen o. Frederik 3.'s mangelfulde renoveringer og Krags syn sammen? Men der kan da gives en så nogenlunde oversigt over slottets og den tilhørende ladegårds bygninger lige før, kronen afhænder det forfaldne krongods.

• Fruestuens Hus, den sydlige del "er stadig kun et Loft højt ... Tegltag ... Loftet er lerslagen ... tvende Fjældgulve, gammelt, det ene forraadnet." Der er en Søndre og en Nordre Kvist. Der er kælder, skorstene, kamre, sengesteder m.v. En næsten ubrugelig stald med kornloft skulle også ligge mod syd.
• Det nordlige hus. Der nævnes her "Mælkestue ... Borgerstue ... 5 Kamre ... Skriverstue med en Skorsten" m.v., alt noget forfaldent, lerklinet, utæt. Et kornloft over, også forfaldent.
• "Det gamle Hus østen i Borregaarden ..." med køkken, skorsten, (skarpretterens) retterbænk, som iflg. Aakjær nok også har været benyttet i køkkenet til slagtning! Der skulle være "en Gang igjennem samme Hus ud til Broen med en Dør for". Dette giver kun mening, hvis den vestlige side af Borggaarden er forsvundet!
• I Borggaarden skulle der være to ubrugelige huse, som dog huser brændsel.
• "Ladegaardene" syd for Borggaarden med et plankeværk imellem. Indeholder tørvehus, et "Synder Fæ Hus", kornladen, et "Nordre Øxenhus", et Porthus, Kornloft med remedier til fanger. Alle husene er gamle og ubrugelige.
• Fangetaarnet. Angives kun som forfaldent, ikke hvor.

Det ville ikke være Aakjær, hvis der ikke også var noget om forholdet mellem Skivehus og Skive by.

Christian 3. havde i 1536 givet ordre til, at "den lille Bondeby Braarup udenfor Skive .... og dens Jorder (skulle) skjænkes til Skive By". Det affødte problemer, især en "Fordring paa et Stykke Eng i ... (et) Kjær" i Braarup. I 1693 erhvervede Werner Parsberg, Eskjær Skivehus, og han gjorde fordring på dette "kjær" og andre jorder i Skive samt spærrede adgangen over åen. Parsberg tabte sine fordringer i retten. Og det gjorde vel ikke byens forhold til Skivehus bedre. Dog må det erindres, at det var Parsberg, der i 1719, kort før sin død, lod den endnu eksisterende bindingsværkslænge til Skivehus opføre.

 

Det er givet et noget forfalden len, hvor det "28. Februar 1664 erklæres (af) Skivehus' sidste Lensmand Mogens Arenfeldt og Kongen kvit at være".

 

---

Aakjær benytter som kilde til oplysningerne om Braarup, der skænkes til Skive af Christian 3. en dokumentsamling, Diplomatarium Vibergense. Bemærk, at Aakjær forholder sig temmelig frit, når der citeres fra de benyttede dokumenter. Der står faktisk intet sted, at Brorup er en Bondeby! Kun at det "er den lille By Brorup".

1545 , 3 Februar (Tirsdag efter vor Frue Dag Kyndelmisse).Viborg. Kong Christian 3 tillader, at Kronens den lille By Brorup uden for Skive liggende maa og skal nu afbrydes og ødelægges, og at hvad Jord, Ager, Eng og anden Ejendom, som dertil med Rette har ligget, tillige med Brorup Kjær herefter skal være og blive hos Skive Borgere, undtagen det Stykke Eng i Brorup Kjær, som plejer1 att ligge til Kronens Slot Skivehus og plejer at give ½ Tønde Smør til Kirken, hvilket skal vedblive at ligge til Slottet, og skal Skive Bys Birk og Birkeret strække sig saa langt og saa vidt, som^ samme fornævnte Ejendom strækker sig, dog at hvad Forte og Fægang som har været brugt til Brorap By, skal herefter være en almindelig Forte og Fægade baade til Byens og Slottets Behov, og skal Skive Borgere herefter aarligen give samme Afgifter og Landgilde til Kirken og andensteds, som hidtil er givet af Brornp By.

Efter en Afskrift fra Midten af 17de Aarhundrede i Viborg Stiftsarkiv, Skive Kald. Afskriften har Aarstallet 1540, hvilket maa være en Fejlskrift for 1545, da Kong Christian 3 i Aaret 1540 ikke var i Viborg i Februar Maaned.

Diplomatarium Vibergense kan findes under Byhistorie på bibliotek.dk. Dokumentsamlingen kan også kaldes som søgbar pdf-fil.

 

Med kongemagtens overtagelse af lenet kan man benytte Risarkivets Lensregnskaber 1559-1663, Skivegaard dog først lensregnskaber fra 1598.

Lensregnskaberne går samlet fra 1433 (i realiteten 1486) indtil 1660 (i realiteten 1662). Så gamle og skrøbelige arkivalier ville det tidligere stort set være umuligt at få adgang til. De er omhyggeligt digitaliserede. Læsning af dette materiale kræver en ekspertise, der er de færreste forundt. De er derfor kun sporadisk, ikke systematisk benyttet.

Her kan man finde spredte, men samtidige bygningsbeskrivelser.

Hertil kommer Kronens Skøder på afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark 1535-1646, Bd.1. Altså tiden efter reformationen, hvor kongemagten stort set overtager al den katolske kirkes gods. Her er der kun en enkelt, betydningløs oplysning om biskop Oluf Munk, der havde Skivehus Len 1539-50 som pant for et betydeligt lån til kronen.

 

Noget af det bedste og grundigste, der er skrevet om forskellige former for fyrstelen, herunder Valdemar Sejrs sønners og efterkommeres, er en tidsskrift artikel af den fremtrædende historiker, museumsdirektør M. Mackeprang.

Lensregnskaber. Alle samtidige ekstrakter er gennemgået, og her optræder Hald Len, men ikke Skivehus Len. Se f. eks. Pk. 1, ekstsrakt 1570.

Lensklassificeringer. Se klassificering af lensregnskaberne v. Thelma Jexlev, tidskrifts artikel.

Remoulade- og agurkesalatforbud i Indenrigsministeriets betænkning af 21. februar 1962.

Den for forbuddet mod remoulade og agurkesalat i Skives pølsevogne formentlig relevante passage:

...

For slagter- og viktualieforretninger er der i § 21, stk. 3, angivet en vareliste, der omfatter:

kød, slagteaffald, kødvarer, tamt fjerkræ i plukket tilstand, flåede og opskårne kaniner, fiskefars og fisk (begge sidstnævnte varer kun i tilberedt stand, d.v.s. kogt, stegt, røget eller saltet), ost i ringe mængde fra lukket glasskab, smør, margarine, æg, sennep, smørrebrød, tilberedte rodfrugter (rødbeder o. lign.), tilberedte grøntsager og frugter (agurker og lignende), salater, konserves, saft o. lign. på flasker.De enkelte sundhedskommissioner kan tillade handel med andre levnedsmidler fra disse forretninger, dog kun for så vidt angår varer, som ikke kan skade de øvrige varer, og hvis mængde og anbringelse ikke hindrer forskriftsmæssig renholdelse af virksomhederne. Sundhedskommissionerne er også berettiget til at indskrænke varelisten for forretninger med begrænsede pladsforhold, eller hvor en samtidig forhandling af alle de nævnte varer må anses for eller har vist sig uheldig.

Og en Facebook kommentar, København

"Jeg tror helt bestemt at det går efter devisen, hvis du ikke spørger får du hverken, ja eller nej, for i 1964 kunne man få remoulade til sine pølser mange steder i København, hvorimod i Skive, har de nok ikke haft så meget at gå op i, så det har nok været meget magtpåliggende for myndighederne, at få slået fast at remoulade på ingen måde kan anses at være tilbehør til pølsevognens udbud af pølser."

Passagen findes i:

BETÆNKNING AFGIVET AF DET AF INDENRIGSMINISTERIET

UNDER 21. FEBRUAR 1962 NEDSATTE UDVALG VEDRØRENDE DYBFROSNE LEVNEDSMIDLER M.M.