Udskriv

Vi hører om Østergaard og familien Krabbe første gang i 1408, hvor dronning Margrethe rejste i Jylland for at geninddrage krongods, der var tabt under valget af hendes søn Olaf som dansk konge 1376-1387. I konflikten med Albrecht af Mecklenburg havde Niels Krabbe, Østergaard opført sig på en måde, så han blev tvunget til at afstå gods til kronen.

Barnebarnet Lucas Krabbe, der overtog Østergaard i 1483 startede på opførelsen af det nuværende Østergaard. Den endelige færdigbygning af den lille herregård sluttede under Ivar Krabbe, som også fik byttet sig til værdifulde len fra kronen samt fik tildelt birkeretten til tilhørende gods inden sin død i 1561. Som ivrig fortaler for reformationen under Kristian d. 3. og med sæde i Rigsrådet fik Ivar Krabbe erhvervet sig en ganske solid position, som satte ham i stand til både at bygge Østergaard færdig og starte byggeriet af Krabbesholm i Skive.

Hovedbygningen til Østergaard består af fire fløje, som omkranser en lille gårdsplads. Bygningerne er i sengotisk byggestil (som Krabbesholm), de er i to etager med kælder under. Nord- og østfløjene er bygget af Ivar Krabbe o. 1550. Der er løbende kun blevet udført få og små indvendige renoveringer af bygningerne, der i dag står som en af de fornemmeste repræsentanter for herregårdsbyggeri fra før reformationen. Avlsbygningerne er genopført og moderniseret i 1958 efter en brand.

Øtergaard var i slægtens besiddelse indtil enevælden 1660, hvor gården som et resultat af beskadigelserne under krigen mod Sverige, Karl 10. Gustaf 1657-60 blev så beskadiget, at Christian Lindenov solgte til en borgerlig ejer, Erik Olufsen Torm, hvilket blev muliggjort under enevælden, både for at svække arveadelen og for at skaffe kronen en tiltrængt økonomisk gevinst.