Udskriv
Fly sogn Fjends herred. 1747. Danske vider og vedtægter
 
1. Skal menige grander og byemænd årligen, 14 dage før st. Volborig dag, samles med hverandre om byens gafn og beste, på det at korn og eng udi goed tid kand blifve hegnit, og hvilken mand, som da icke self udi egen person enten det første eller anden gang møder, hand skal give til straf til byen 1 mark danske, med mindre hand liger på sin sygeseng eller og er af bye i kongens eller sin hosbondis ærende, og skal samtlige grander, ingen undtagen, gå i samme mands gård og pante hannem for forskrefne penge og ei bryde der med enten vold, hærværk eller andel efter lovens 3die bog, 13. Cap., 31. Articei. Findes nogen mand herudi gienstridig og vil icke gå med de andre, da skal hand strax pantis for halfdelen så meget, nemlig 8 skilling danske.
 
2. På fornefnte tid, når vi såledis ere forsamlede, skal vi udnefne dem, som Skal vere oldermænd, én mand af hvær bye, som det efter arden og omgang kand tilfalde, og dennem videbogen og tallierne at Levere. Så fremt nogen af dennem skulde icke af vi andre synes dygtig*) dertil, da antagis den neste efterstående efter Omganger, og bør oldermændene at gå de andre byemænd for med god exempel i korn og enge at hegne. Og hvem, som vegrer sig Ved samme oldermands bestilling at antage, når hand af byemændene, som før er hørt, er udvelget, skal hand give til byen 1 Rixdaler eller og pantis der for og ståe det for året om.
 
3. Oldermændene skal menige mænd i byen være hørige og lydige i alt, hvis de tale og påligger til byens gafn og beste. Befindes nogen dem uskjelligen at imodstå eller med skielden, banden eller spotten på stæfne at antaste og overfuse, da skal den bøde til hannem 1 mark danske, hver gang det sker, til byen 8 Skilling, og er det hans ære angående, da hæfter hand for tiltale til ham efter loven, og strax pantis af byemændene for Forskrefne brøde.
 
4. Dersom oldermændene med de fleste og beste byemænd liger nogen kiær eller anden jord i hegne til byens Og menige mands nytte og gafn, skal det blive uryget og måe icke af nogle fåe ryges. Hvo som det driver eller drive lade med Forset, bøde til byen for hver creatur 8 skilling og pantis.
 
5. Skal hver mand eller hans visse bud møde på grandstefne hver Søndag efter midag, strax hyrden driver efter prædigen, indtil alt kornet er indhøstet, og der lade sig opskrive for sine Creaturer, der har været til skade forgangne uge i korn, eng og hegne, for 1 hest, øg, kov, stud, ungnød, 2 kalve, 4 får, 6 Lam, 1 gamel svin, 2 gris, 4 gies én skilling dansk. Hvo icke møder i tide, give 1 skilling, og hvo slet ingen kommer fra, Give 2 skilling.*)
 
6. Hvo som icke godvilligen lader sig opskrive, når hannem, af hvem det haver set, at hans høfder har Været til skade, overbevises, mens med sværen og banden vil forsvare sig, han bøde, for hver gang det sker, 4 skilling og Derforuden svare skaden efter 2 af grandernes sigelse og pantes derfor, om hand icke goedvilligen vil det udlege.
 
7. Hvilken Mand eller hans folk, som med skielsord og ubekvems tale ofverfalder den anden på grandstefne eller griber til våben, Høder eller truer, bøde strax til byen 1 mark danske. Men sker der slag, hårgreb, jordskud eller dislige, da den, som giør Klammeri, at bøde til byen 2 mark danske, og er der lige skyld på begge sider, da give hver, som forskrevet står. Giver Den ene hverken årsag til klammeri, eiheller øver nogen gienslag, da være hand fri og have sin tiltale til den, som ham Overfalt, efter loven foruden det, som hand ellers skal give til byen.
 
8. Ingen må enten sverge eller bande på stefne, Uden det bliver hannem af oldermændene tilladt imod tillagt skyld sin uskyldighed at bekræfte. Hvo som herimod modvillige Handler, bøde, hver gang det sker, til straf 4 sk., Ellers sker det af uagtsomhed, hver gang 2 sk., Hvilke penge skal især Af oldermændene indkræves og udpantes, og når de andre videpenge enten deles imellem granderne eller anvendes til byens Nytte, da disse at uddelis til de fattige og mest nødtørftige i byen efter sognepræstens og 6 af byemændenis dieris rid og Samtycke.
 
9. Hvad som helst nogen mands hustru, børn eller tienestefolk, som hand i sin sted på stæfne fremskicker, forser Sig imod overskrevne artickler, enten med sværen, banden, skielden, truen og slagsmål, det skal manden hosbonden svare til Og self pantis for så fuldkommelig, som det var sket ved ham self, så vidt som efter videbogen er angående; men den, som er Bleven overfalden af nogens mands tienestetiunde på stefne, i så måde have sin tiltale til tiundet med lov og ret Forbeholden.
 
10. Skal vi årligen i hver by have en hyrde og give hannem hans rettighed. Disligeste en markmand til ald byens Mark at vogte og give hannem til vide og løn, som her til dags brugeligt haver været. Item en svindreng over ald byen og Hannem lønne og maade, som sædvanligt været haver.
 
11. Skal hver mand årlig udi rette tid lucke for korn og engene, hvor Luckes skal, når oldermændene med de andre det påleger, til hvad tid og dag de det tilsiger at skal være lukte for hver Sted. Hvo det icke vil giøre og er dermed forsømmelig, hand bøde for hver dag, hand lader sin lucke derefter stå ulukt, for Hver lucke 4 sk. Danske og derforuden tage på sin talie, hvis creaturer da indgåe, imedens den er ulugt.
 
12. Til samme tid Skal og alle byens ledder af de vedkommende, efter som tilforn vedtaget er, forsvarligen være hengte. Hvo som med fornefte Ledder findes forsømmelig og icke til bestemte tider dem forfærdiger og ophenger, bøde for hver dag de ere uhængte 6 sk. Og der foruden tage på sin egen talie, hvis høfveder der kommer indenfore, så og bøde skaden efter dannemænds sigelse. Mens om så sker, at nogle ere forsømmelige med deris anpart i ledet at tilbringe, da bør de første at være forpligtet ald Ledet på deris bekostning at forfærdige og henge, og når det er sket, skal oldermændene tage 2 mænd med sig og vurdere samme Led, hvad den forsømmeliges anpart haver kastet de andre, som det haver hængt, og skal menige grander gå i samme mands Gård og der tage dobbelt så meget til pant, som hans anpart i leddet blev vurderet for, og levere det til dem, som leddet Haver bekostet, hvilket de beholder, indtil det løses med så mange penge, som deris anpart i ledet var vurderet for, og om De det icke vil løse efter advarsel og tilbydelse, da beholde sig pantet dem, som det haver i hænde.
 
13. Når så leder og lucker er af alle forfærdigede, skal de derefter holde dem ved hævd og goed magt. Hvo det icke giør, men lader dem blive Brøstfeldige, hand skal bøde om søndagen 4 sk., For hver dag hand lod sin lucke eller led være brøstholden, efter at hand Derom var påmindt, og tage på sin egen tallie, hvad som kommer indenfore på korn, eng og hegnet, imedens hans lucke eller Led er forfalden, og dertil svare skaden.
 
14. Hvilken mand eller hans folk, som går, rider eller kiører igiennem byleden og Lucker den icke, bøder til byen 4 sk. For hver gang og der for uden skrives på tallien for det, som kommer indenfore, og Svare skaden.
 
15. Hvilken mand, som rider, kiør eller far endelangs eller ivers på nogen mands korn og giør hannem skade Dermed, skal først betale skaden efter dannemænds sigelse, når det bliver hannem overbevist, og give til byen 1 mark Danske.
 
16. Hvo som rider eller kiør anden mands dige eller led ned eller og vogter sine bester eller andet der ved og rider Det ned, skal igien strax forfærdige det, som det tilforn var, eller og pantis derfor, om hand icke det strax igien vil bøde Og give til byen 8 skilling.
 
17. Valborig dag skal alle engene være udi hegn. Hvo som efter fornævnte tid lader sine bæster Eller andet kveg komme udi engene, pantis for 4 sk. For hver, hver gang det sker, og derforuden betale skaden, med mindere Sligt af samtlige naboer tilstedes.
 
18. Skal hver mand ryde op for sin eng udi lavtide under straf 2 sk. For hver sted, For hver dag den stor urydet, efter at det er pålagt. Og skal de og giøre vaserne færdige, når oldermændene det tilsiger. Hvo det nekter, bøde til granderne 1 mark for hver dag, derefter de andre deris er giort færdig og stande dem til rette, som Lider skade.
 
19. Ved voldborrig dags tid skal menige grander efter loven giøre deris engeskiel kendelig under en half Rixdallers straf, når det af oldermændene er pålagt, men dog må icke nogen giøre skiæl på engene, med mindere oldermændene og granderne ere alle tilstede. Og skal de tilsige oldermændene, hvo som vil have sine engeskiel giort Kiendelig, og de med dem da berammer tiden, når de skal møde til det. * En half rixdaller er rettet tit: 1 mark danske.
 
20. Hvad menige mand udliger til deris biugsasdhøfder, det skal være udlagt, medens bygsæden varre, og hvor ploughøfdeme i Bygsæden således skal være, der skal menige mands være tilsammen. Hvo som med sine ploughøfder enten nat eller dag drager Fra de andre enten sønder eller nør, enten i eng eller i andet hegne til særdrift, bøder til straf for hver best, hver gang 10 skilling, og betale skaden, om det er i eng.
 
21. Hvo som driver eller tyrer i nogen mands korn, eng eller hegnet, og det Bliver ham af markmanden, eller hvem det haver set, overbevist, da, dersom det sker om dagen, pantis hand for 1 mark Danske af hver best eller nød, som hand der tyret eller vogtet haver, og derforuden betale skaden, men sker det om naten, Da pantis hand for dobelt så meget, og da kand hans tyren eller vogten snart anses lige ved andet tyveri.
 
22. Men hvis Bester eller fæ, der slipper løs om natten eller om dagen og giør skade, hand bøde igien €fter dannemænds sigelse til den, Som fik skaden, og bøde til granderne efter vide og vedtegt.
 
23. Tyrer nogen sine bester eller kveg ved kom, eng eller Hegnet, og de nåer derudi og giør skade, da bøde skaden og til granderne 4 sk.
 
24. Hvo som haver følhoser, må ei tyre dem Langs op ved siden af nogen mands korn, at følerne går derudi og giør skade, ei heller må følleme gå i kornet efter st. Hansdag med villie, når bester vogtes, ei heller imellem kornraderne i høstens tid, med mindere de vil opskrives for 1 sk. På tallien for hver føl og sidste fjorten ord senere tilføjet. Derforuden betale skaden. Og skal det vere markmanden Tilladt sådane at optage og hiemfere til den, som haver fået skaden.
 
25. Tager nogen sine høfder fra markmanden, når hand Har taget dennem i korn, eng eller hegnet, eller på veien hindrer hannem eller tager dem fra hannem, hand bøde til granderne 2 mark og derforuden betalle skaden.
 
26. Hvo som tager sine svin fra hiorden, efter at svinehyrden haver dem antaget, han Bøde 2 sk. Hver dag, indtil de kommer til hiorden igien, med mindere di leger grise eller selges eller på sti indsettis.
 
27. Og skal ingen drive nogen særhiord efter voris korn og eng er lagt i hegne, og hiorden haver antaget kiørne at vogte, og Skal vi lade en gå med hyrden, som sædvanligt haver været. Hvo som tager sine høfder fra hyrden og driver sær dermed, Pantis for 4 sk. For hver nød, hver gang det sker, dog icke hermed forment, om nogen haver et svagt høfvit, som ei kand Vinde og være med hiorden, hand jo må have det på sit eget eller byens fællet andre uden skade, til det kand vinde med Hiorden. Men sker det længere, da gives 2 sk. For hver dag, hand så holder det, efter at hand er advarit.'*')
 
28. Ingen må tyre sine heste eller vogte andet kvæg eller føre det i vang eller i eng, når hand self haver høstet eller indaget, førend Ald vangen er ledig. Hvo sig her med forbryder bøde til granderne for hver hest 1 mark og stande dem til rete, som lider Skade derved.
 
29. Skal ingen begynde at såe byg, slåe høe eller at høste rug og havre, førend oldermændene med menige Byemænd det pålæger og tiden berammer, uden hand strax vil pantis for 2 mark, som herimod giøre. Dog måe den, som trænger, Høste 1 trav eller halfanden til sit husis fornødenhed ; dog før hand det giør, må hand give oldermændene det tilkiende, Under straf for 4 sk. Til byen. 30. Når engene slåes, må ingen føre sine bester med sig inden engegrøften eller vasserne. Hvo det giør, bøde for hver best 4 sk. Og stande dem til rette, som lider skade derover.
 
31. Haver nogen bortleiet eng til Andre udenbyes folk eller agerjord, så må de ei høste eller slå, førend bymændene self haver begynt. Begynder de før, da Bøde den derfor, som det haver bortleiet, 1 mark dansk og pantes derfor. Det same er og at forstå, om nogen fremmed såer Byg.
 
32. Haver nogen udenbyes eng på fly mark, da tillades dem icke samme eng at bierge, førend bymændene begynder at Bierge deris, og at de så skulle kiøre på andres uslagne eng eller holmsteder med heste og vogn. Sker det, at de derpå Kiører, da pantis de på steden af oldermændene for 12 sk. Og betale skaden, og nedbryde de nogen dige og giør kiørsel Over, da pantis de for 24 sk. Ei heller må nogen af bymændene nedbryde nogen mands dige og giøre kiørsel over, førend samtLige bymænd det samtycker, og den mands høe er tienlig, vsom digen skal neder for. Hvo herimod giøre, bøder til byen 1 mark Og pantis derfor og derforuden svare skaden.
 
33. Hvilken mand, som med sine folk går tvers eller langs på andres holmsteder Med forset og trecker det ned, hand bøder derfor 4 sk.*); Men hvo som v 4 skilling er senere rettet til: 1 skilling af hver Menisk. Kiører over andres holmsteder med heste og vogn, hand bøde derfor hver 8 sk. Og betale skaden. Hvo som går over Agrene i høstens tid og giør skade, bøde 8 sk. Af hver menisk.*}
 
34. Haver nogen leiet eng af andre byer, da må de ei Tilstedis at føre deris bester ove^ gryflen eller vasserne ud imellem holmstederne eller stackene, med mindre menige Grander det samtycke. Giør de her* imody da skal manden svare bymændene brøden, som af dem ere pålagt, som dem engene haver Bortleiet.
 
35. Må ingen lade sine kloder eller andre bester løbe efter vognene, når de kiører høe eller korn hiem eller Andre tider at løbe løs efter de koblede bester**); sker det med villie, da bøde for hver gang 4 sk. Og betalle skaden, sker Det for vanvare, da gives 1 sk. Og den at skrives på talien, af hvem som det ser, og skaden at gielde.
 
36. Må ingen grave eller grave lade nogen skadelig grøft i grønjord. Graver nogen grønjord der, som enten er eng eller tilforn har været eng, Om endskiønt hand self det jords mål sig tilregner, da pantis hand uden nogen forskånsel for en half rixdaler for hver læs. Graver nogen grønjord strax ved byen, som længe har liget og kand vere bymændene til skade i dieris .Uddrift med dieris Kvæg, da pantis hand for 1 mark 8 skilling for hver læs. Graver nogen grønjord i fællet, hvor græs kand voxe, da bøder hand derfor, ligesom steden er, hand haver gravet på, og efter som skaden befindis. Hvorfore når nogen formenis at have Gravet til skade udi fællet, skal oldermændene strax tage 2 af granderne med sig og beser steden og derhos efter gryften Og jorden afsige, hvad hand skal give til straf, som det haver gravet, for hvilket de, så snart de kommer tilbage, skal Pante hannem, dog icke for mindere end 4 sk. Elier 2 skilling for læset. — Graver nogen grønjord nær ved byen til skade, Da bødis derfor ligeledis.*)
 
37. Måe ingen have sine svin uringet, når de vil vrode skadelig vrod. Hvo som icke ringer sine Svin, når de bliver advaret om, at de giøre skade, pantis strax for hver svin 2 sk. Hver dag, de derefter går uringet, og Derforuden bøde skaden.
 
38. Vil husmændene have dieris kiør med bymændenes på agrene, da have de det udi deres minde, mens I heden og fællet tilladis det dem.
 
39. Måe ingen husmænd eller inderste drive med nogen særhiord, uden de vil pantis derfor For 4 skilling, hver gang for hvert nød.
 
40. Må ingen give nogen forlof at grave tørre eller slå liung i fly mark eller Hede at bortføre til andre byer. Hvo derudi betrefis bøde til granderne 2 mark danske. — Icke heller self at bortføre af Heden under straf 1 mark.**)
 
41. Må ingen mand tage noget tægtekvæg her til byen, lidet eller stort, med mindre hand icke Self haver så meget kvæg, som hannem tilkommer at måe have; da måe hand tage ind på sit tal af andre for leie; dog hvis Nogen i byen begierer for leie at få sit kvæg og bæster derpå, da bør hand det for fremede at nyde. En af hver tønde Hartkorn må havis med kovhiorden, og 16 nød i alt må havis til en helgård.
 
42. Hvo som kand tilladis at tage tegtekvæg, må Svare sine naboer og byemænd, om de tager nogen skade deraf enten ved smitte eller i andre måder.
 
43. Må ingen tage nogen Tegtegiæs her til byen andre steder fra, når de sælv haver 1 flok, medmindere de vil pantes for 8 sk. For hver dag, indtil De kommer bort igien. Og må husfolken ei tilstedis at have giæs.
 
44. Dersom dit befindis, at markmanden ser igienem fingre Og dølger med nogen enten byes eller udenbyes folk, da skal hand give til straf, hver gang hand derudi befindis, 1 mark Eller pantis derfor.
 
45. Hvo som icke i mindelighed vil betale hyrden og markmanden eller andre, som skal lønnes af byen, Bøde til granderne 1 mark danske og derforuden pantis for dieris skyldighed.
 
46. Hvo som befindis at tage enten løng eller Tørve fra hverandre i heden eller andre steder, hand betale den forurettede dobelt så meget, som hand hafde fra ham taget, Og give til straf 1 mark dansk og strax pantis derfor.
 
47. Ingen må bruge fællet merre, end fællet kand tåle, enten med Tørvegrøft, løngslet eller dislige. Befindes hand herimod at giøre, bøde efter dannemænds sigelse til byen så meget, som Det kand være værdt, hand siunis at have bierget mere, end hand kunde efter sin eiendoms anpart tilkomme, og pantis derfor.
 
48. Må ingen drive eller drive lade nogen slags fæmon på flye sønderkier fra trogelsvig graf og til flye, enten om foråret Eller efter høsten, men skal samme eng være fri for ald fædrift både først og sidst om året. Hvo her imod giør, bøde til Byen, hver gang det sker, for hvert nød 4 sk., Som strax skal udpantis, om de det icke godvilligen vil udlege. Det samme Skal forståes om norkier.
 
49. Ingen må flytte sit korn over 12 favne fra enden på ageren, når mand høster, under straf 4 Skilling'*'), icke heller sidelangs bortføre. Hvo herimod giøre, bøde hver gang for ethvert sted 12 sk. Danske.
 
50. Sønderkier fællit skal være fri fædrift og fælled, og må ingen bruge derudi nogen tørvegrøfl, lidet eller meget, med mindre De vil pantis for 1 rdl.**), Hver gang de giør her imod. Det samme er at forstå om flye nørkiær fellet. Men graves der Hvolgrøft til skottørv, da bødis 3 mark for hver læs og steden igien at opfylde.***).
 
51. Må ingen have nogen uskårne heste, Uden de holder dem i god forvaring, hver mand uden skade; men giør den skade, da bør den, der hesten hører tiu at betalle Den, der skaden lider, og derforuden til byen 1 mark og ellers at have sig at rette med dislige uskårne hester efter loven Og forordninger.
 
52. Hvo som pløier anden mands jord fra hannem eller underpløier hans jojd eller slår hans eng eller korn Bort, da skal det efterses af uvillige dannemænd, som tagis af granderne. Befindis det da at være giort af vanvare og Uforsæt, da betale skaden, og lige tilbage det, hand haver pløiet, og til byen give 4 sk., Men befindis det at være giort Med villie og forset, da bødis til byen 4 mark danske og pantis derfor. Men vil hand icke strax lige tilbage igien det, som hand haver pløiet eller høstet og slagen^ da tiltalis hand efter loven foruden overskrefne bøde.
 
53. Må ingen mandseller Kvindis-person enten af gårdsfolk, husfolk, inderster eller tienestefolk, hvem de være må, gøre noget arbeide enten for Eller under prædiken om søndagen eller andre hellige dage. Hvo herimod giører, hand bøde, hver gang det sker, 1 mark danske Eller mere, alt som dens formue er til. Og hvilke som sig ellers, når prædiken og gudstieneste er endt, med mutvillig Arbeide forser, pantis for 8 sk. Hver gang, og skal samme penge givis til byens fattige. — Hvo som kiører af byen, enten Efter tørv eller liyng eller høe eller kom eller andre ting om søndagen eller andre hellige dage før og under prædiken, hand bøde hver gang 2 mark og efter prædiken 1 mark af hver vogn.*)
 
54. Skal menige byemænd være forpligtet at færdiggiøre Og ved magt at holde alle veie og broer på flye mark, hvor behof giøris efter forige vedtægt, når de ere derom på stæfne af oldermændene advarede. Hvo som herudi findes forsømmelig og icke møder med andre ved stederne eller icke vil tillege det, Som hand til sligt kand tilkomme, hand give til straf hver gang og for hver sted 8 sk. Dansk og strax pantis derfor og Derforuden betale det, som hand til sådant at forfærdige kand tilkomme.
 
55. Måe ingen indelucke eller indpløie nogen jord I fællismark eller i nogen dræft. Mens blive, som det haver været af gammel tid, uden det sker med meste byemænds samtycke. Hvo herimod giører, bøde til byen 3 mark og have sit arbeide forgiæves.
 
56. Hvad som oldermændene med fleste part af Bymændene påligger til byens gafn og heste, det skal holdis og icke af nogle fåe verchis eller omkastis under 1 mark danske Og pantis derfor eller og pantis, efter som forseelsen er til.
 
57. Hvo som icke i mindelighed vil udlegge sin vide og brøde, Når hand derom påmindis af aldermændene, da må hand strax derefter pantis derfor foruden husfred, gårdfred eller anden Lovmål at forbryde, som forhen er meldet.
 
58. Skal oldermændene strax efter alt kornet er indhøstet være tilforpligtet at Indkræve, hvad enhver haver forbrøt, såfremt hand icke self vil svare dertil og bøde for hver, søndag efter alt kornet er Inde, det længere opstår uindkrævet eller u«udpantit, 2 mark dansk.
 
59. Men hvo som icke vil indgå og love at betale sin Brøde, når hand er derfor falden, hannem skal de strax pante på steden uden længere tid. Men hvo som lover at ville svare Sin brøde til rette tid, som er den neste søndag efter at alt kornit er indhøstet, hans må de opskrive til den tid, og skal Så ald pantet forvaris af oldermændene, til de berammer tiden noget derefter at skifte dieris vide, og da må enhver Endelig løse sin pant, om hand vil have det. Vil hand da icke løse det, da må det sælgis til den høiestbydende, og pengene Derfor at gå til byen for hans brøde.
 
60. For ald brøde skal der altid tagis dobelt pant af værdi.
 
61. Skal og oldermændene være forpligted, når nogen af alle disse artickle icke holdis og fyldistgiøris, at kalde granderne filsammen og da pante Dem, som disse artikler overtræde, efter den brøde, som gierningen medfører. Dersom oldermændene findis forsømmelige Herudi, bøde hand til granderne 8 skilling og derforuden svare self den andens brøde eller pantis derfor, om det er hannem Videndis.
 
62. Vægerer nogen af granderne sig ved at gå med oldermændene og ei går med dennem, da skal aldermændene tillige Med de andre grander, når de får været borte at pante den skyldige, pante den, som vilde icke gåe med de andre, for lige så Meget, som den andens brøde var, hand blev pantit for.
 
63. Dersom oldermændene icke self kand skrive, da skal hand altid Have en af byen hos sig på stefne, som kand optegne de skyldiges brøde og forseelse.
 
64. oldermændene skal og altid have en copie af videbogen med sig på stefne, med mindere hand vil give til brøde, hver gang hand ei haver den ved sig, og den kunde behøvis at efterses, 2 skilling.
 
65. Hvo som slepper sine bester på de steder, som de lettelig kand gange til skade fra de Andre dieris og icke heller fengsler dem, *) og det befindis, bøder for hver best, hver gang **)
 
66. Ingen må grave nogen hengtørve nedenfor gratbjerg kierende og lige sønder på til vegerbai og icke heller nogen hengtørve eller brendetørve nedenFor opmarks ager, med mindre det bliver jo skift. Hvo herimod giøre, hand bøde 4 sk. For hver læs og pantis derfor, og ved Søndersiden af langmoes må eiheller graves under straf 4 sk. For hver læs.
 
67. Ingen må landgrave måesen til skade, uden det, som bliver rigtig skift. Hvo herimod giøre, bøder 10 sk. For hver læs.
 
68. Alle husfolk og inderste skal slå dieris lyng i heden, som kaidis stackilsvang, som dem altid haver været tillagt, under straf, om de andre steder befindis at slå, straffis for 10 sk. For hver læs, og den, som det fører hiem, om den er af byen, at pantis for 6 3k. For hver læs.*) Vil de Også have deris tørve andre steder end i stackilsvang, da må de have det udi deris minde af byen, ellers pantis de for 2 sk. For hver les, og den, som fører det hiem, om det er af byen, bøde også 2 sk. For lesset. Hvo som fører lyng for husfolkene Til skive at selge, hand bøde derfor 1 mark danske og pantis derfor.
 
69. Hvo som lader sine høfder gå sær over rugsæden Efter mickielis dag og icke efter advarsel holder det med hyrden, da bøder hand 1 sk. For hver nød første dag, derefter 2 Sk. For hver nød, hver dag de så holder det, og pantis derfor. Fårhøfder må icke heller holdis sær på ruget ved denne tid, Med mindre de vil strafis 1 sk. For fire får, hver dag de så holder dem, efter at de er advaret derom. Hvo som befalis af oldermændene at syne, da må det icke negtis under straf 4 sk., Uden det er for vitløftig, da må oldermændene endelig gå Med, og da at syne, som ret er.**)
 
70. Dersom nogen bliver pantit for sin brøde og forseelse og giør modværge mod den, som Ham panter, enten med hug, slag, trusel og skiendsord overfalder nogen af dennem og icke i mindelighed vil lade sig pante, hand skal give til straf 4 rixdaler til neste hospital og antvordis i øfrigheds hender og tiltalis af de yedkommende efter Loven for vold og herverk, og skal alle menige byemænd være samdrægtige til at fåe den mand afstraflit andre gienstridige Til exempel, og fanger hand self bug eller skade derved, da baver sig skaden for biembgield og alligevel være overskrefne Straf undergifne. At vi alle samtlige flye byemænd bave alle overskrefne punkter og artikler indgået og vedgår og med guds Bielp agter at bolde og efterkomme under vide og straf, som bver punkt og artikel med sig fører i denne videbogs copie, og Det tilstår vi alle til bekræftelse med vore egne bender ber undertegnede.
 
Datum flye d. 4. Aprilis 1747. Underskrifterne Mangler. Efter en samtidig afskrift i landsarkivet i viborg. Den ligger i ribe bispearkiv, pakke nr, 293. Den første side, Der indeholder en indledning, er ulæselig. Her begyndes med selve artiklerne. Der er senere, tilsyneladende dog med samme hånd, gjort nogle tilføjelser. For dem er der gjort rede i noter under teksten. Efter videbrevet følger en del optegnelser Om bøder, der er falden i henhold til loven. Den første bøde er på 4 rixdaler, og er formodentlig falden i henhold til Artikel 70. Ved nogle er forseelsen tillige angiven. F. Eks. : Olle laursen 4 sk. For får og bein, jens jacobsen 2 sk. For Bein i bygsæd og bertel 1 mark for 2 stolper til fårbroen i holmkiær. Videbrevet slutter med et register, der for største Delen er ulæseligt.
Forhen trykt i »sam/, til jydsk historie og topografi*, 10. Bind, side 277—293.