Historiemenu  

   

                

I Frit Danmark november 1943 er der et par historier om, hvordan dagligdagen med tyskerne gik for sig i Skive.

  Der var mørklægning fra 09. april 1940.

Ud over angreb på F. eks Gunnar Larsen, trafikminister indtil 1943, direktør for F. L. Smith og et yndet mål i modstanden mod samarbejdspolitikken, er der i novembernummeret en historie, hvor det hedder: "Fisker Jens Møller, Skive overfaldet i Restaurant, hvor ogsaa værtinden og en anden Gæst blev slaaet af tyske Soldater. En anden historie fortæller: "Fisker Søndergaard Nielsen, Rødding mishandlet af tyske Soldater." De to notitser er dateret henholdsvis 28. 0g 30. oktober 1943.

Kunne man nøjes med at blive hjemme, så kunne man hygge sig, om aftenen bag mørklagte gardiner i en dagligstue, som herunder. Man kunne måske være så heldig at have kaffe, ellers måtte man blande op med cikorie erstatningskaffe (Rich's eller Danmarks, evt. det lokale produkt Mokka-Erstatning). Man kunne også respektfuld se op til billederne af den gamle konge Christian d. X og dronning Alexandrina. I modsætning til befolkningen i København, der kunne se kongen ride gennem byen hver dag til hest.

Skulle der blive ledige stunder, så kunne man trække grammofonen op og spille en af sine yndlingsplader.

Bortset fra historierne i Frit Danmark var der forholdsvis fredeligt i Skive og på egnen under besættelsen. Det var lidt småt med vareudbuddet, og der var ikke den smid væk kultur, som har bedre vilkår i vore dage.

Der opstod i løbet af besættelsestiden mangel på en lang række dagligdags ting. Også el-forsyningen kunne blive et problem, kan man i Skives kulturhistoriske samlinger konstatere. 

 

På Skives lokale museum om besættelsen, "De 5 år", kan man se rigtig mange genstande fra besættelsestiden. Her som fotoalbum.

 

   

Besøgstæller

Vi har 14 gæster og ingen medlemmer online

   

Besøg

I dag51
I alt553060

Gæster IP 54.80.188.87
   
© Skive Kulturhistoriske Museumsforening